KIA lancerede i 2017 SUV’en Stonic, og i starten af 2021 kommer den i en faceliftet udgave.
Samtidig fås den også i en helt ny GT-Line variant, der supplerer Prestige-udgaven.
Prestige-modellen har et højt udstyrsniveau, og det er nu også muligt at tilkøbe udstyrspakken, Upgrade, for bare 20.000 kr.
De største synlige opgraderinger på den faliftede model er de nye forlygter og nyt fælg-design. Derudover er to nye eksteriørfarver blevet tilføjet: Sporty Blue og Perennial Grey.
GT-Line har fået et sporty udtryk med nye kofangere, dobbelt udstødning og LED forlygter med unikke LED kørelys, som er tilknyttet LED forlygterne.
Indvendigt er der nu en 8” touchskærm i stedet for en 7”, og nu 4,2” farve supervision som standard fra laveste udstyrsvariant.
GT-Line får carbon-look paneler i instrumentbordet samt D-formet sportslæderrat med GT-Line logo. Derudover dedikerede GT-Line sæder.
Alle Stonic varianter kommer nu med KIAs nye “EcoDynamics+”-benzinmotor med 48 V-mildhybridsystem med mærkets nye intelligente manuelle “clutch-by-wire”-gearkasse.
Det er T-GDI 100hk Mild Hybrid med iMT gearkasse, T-GDI 120hk Mild Hybrid med iMT-gearkasse og T-GDI 120hk Mild Hybrid med DCT-gearkasse.
Begge gearkasser – iMT og 7DCT – giver mulighed for at “rulle” med standset motor for at øge brændstofeffektiviteten. Systemet fungerer ved hastigheder op til 125 km/t, og motoren genstartes, når føreren træder på speederen, bremsepedalen eller koblingspedalen.
Ud over EcoDynamics+ modellerne tilbydes Stonic GT Line også med en Smartstream 1,0 liters T-GDi-motor, der producerer 100 hk kombineret med enten en 6-trins manuel gearkasse eller 7-trins DCT.
Siden salget af Stonic begyndte i 2017 er der solgt 150.000 solgte enheder til dato i Europa.
Salget i Danmark starter i foråret 2021 til endnu ikke offentliggjorte priser.
GIPHY App Key not set. Please check settings