in

KIA afslører foto af ny SUV

Her er det første fabriksbillede af den KIAs ny crossover i B-segmentet, Stonic.

Bilen, som vildmbiler.dk første gang skrev om og viste en tegning af den 7. juni.

Stonic er en iøjnefaldende kompakt crossover med ægte europæisk design, og den er inspireret af de større KIA SUV’ers form og funktion.

Navnet Stonic er sammensat af ”Speedy” og ”Tonic” med reference til første og sidste tone i musikskalaen. Det udtrykker at bilen er adræt, og at den byder på noget nyt og friskt i SUV-segmentet.

Stonic er designet i Europa i samarbejde med KIAs koreanske design studio, og det kombinerer skarpe horisontale linjer med blødere skulpturelle overflader.

Individualisering er vigtig for mange kunder i B-SUV-segmentet, og derfor tilbyder fabrikken op til 20 kombinationer med to farver, hvor der kan vælges imellem fem markante farver til taget.

Stonic kan fås med en række downsizede turboladede benzin- og dieselmotorer, en 1,0-liters T-GDI-letvægtsmotor (benzinmotor med turbo og direkte indsprøjtning), 120 hk og en 1,25-liters eller 1,4-liters MPI-motor (multipoint-indsprøjtning) uden turbo.

Udvalget af motorer fuldendes af en effektiv 1,6-liters dieselmotor med modelprogrammets laveste niveau af CO2-emissioner.

Stonic har elektronisk stabilitetskontrol (ESC) og Vehicle Stability Management (VSM) som standardudstyr. VSM omfatter funktionerne Torque Vectoring ved opbremsning, Straight Line Stability og Cornering Brake Control.

I Stonics europæisk designede kabine er teknologien og ergonomien i højsædet, og køberne har lige så mange muligheder for at individualisere kabinen som bilens eksteriør med en lang række sprælske farvepakker.

Som alle andre KIA modeller er den tilgængelig med en lang række teknologier, der øger komforten og bekvemmeligheden – fx opvarmede forsæder, fartpilot og nøglefri betjening.

Den smarte indretning af kabinen i Stonic maksimerer pladsen for alle personer i bilen i forhold til de kompakte ydre mål. Bilen byder på klassens bedste skulderplads, god benplads og god lofthøjde, og det alsidige bagagerum med en kapacitet på 352 l (VDA) kan udvides eller gøres mindre ved hjælp af en dobbelt bund.

Stonic kan udstyres med en række af KIAs avancerede DRiVE WISE-førerassistentsystemer (ADAS), der øger den aktive sikkerhed yderligere.

Disse teknologier omfatter automatisk nødbremsesystem (AEB)* med fodgængerregistrering og Forward Collision Alert (FCA); Blind Spot Detection (BSD) med Rear Cross Traffic Alert (RCTA) og vognbaneassistent (LDWS). Stonic kan desuden fås med fjernlysassistent (HBA) og træthedsregistrering (DAW), der fungerer ved hjælp af et nyt fusionskamerasystem og giver kunderne ekstra tryghed.

Der er endnu ikke oplysninger om det danske modelprogram og priser.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dansktoppen kunne ikke redde Le Mans

Færdselsbøder kan smadre din ferie