in

Første test: Opel Astra Sports Tourer

Opel Astra bader i succes.

Den er kåret til Årets Bil i Europa, Danmark og en lang række andre lande.

11 førstepladser ud af 13 kåringer.

Plus, at den er blevet tildelt Auto Bilds, Det Gyldne Rat.

Og nu spiller Opel ud med en ny vinder. En Sports Tourer, eller stationcar som vi kalder det.

Vildmedbiler.dk har taget den første dans med den ny bil i Porto i Portugal, på motorveje og snoede bjergveje.

Høj sol, 15-18 grader og et imponerende smukt landskab lige uden for bilruderne.

Og lad mig slå fast med den samme. Opel Astra Sports Tourer er lige så “swing-glad” som hatchback-udgaven, der har slæbt de internationale titler hjem.

Der var to testbiler til rådigt at vælge imellem ved testbasen uden for Francisco Sa Carneiro Airport.

En rød og en lyseblå, begge i højeste udstyrsversion og begge med fabrikkens ny 1,6 liter dieselmotor med 160 hestekræfter.

Surt at de udgaver, der kommer til at hitte i Danmark ikke var der.

Men sådan er det ofte, når bilfabrikkerne viser noget nyt frem. De stiller kun op med det ypperste!

Først lidt om den ny 160 hestes dieselmotor, for den er et bevis på, at Opel er blandt de allerbedste, når det gælder motorteknik.

Den er støjsvag og momentstærk. En klassemotor.

De fire cylindre og de to turboladere giver et drejningsmoment på 350 Nm ved bare 1500 o/min. Det er vi på godt gammeldags dansk kalder et godt buntræk.

Det officielle EU-forbrugstal er 23,8 km/l med seks trins manuel gearkasse.

Det er også godkendt.

Om den motorversion bliver interessant på det danske marked tvivler jeg på, men der er andet motorguf i motordepotet.

1-liters 105 hestes turbo, 1,4 liters med 125 og 150 heste, begge benzin med høj gangkultur, stærkt moment og fed lyd.

På dieselsiden syntes jeg 1,6 liter motoren med 136 heste er den mest interessante.

Når jeg ikke tror så meget på udgaven med den kraftige dieselmotor, skyldes det ene og alene prisen, og at der er noget interessant ekstraudstyr, jeg hellere vil betale for.

Hellere en mindre motor og en stor udstyrspakke end omvendt.

Det udstyr jeg tænker på er IntelliLux LED matrix-forlygterne med otte lysdeioder, der gør det muligt at køre med det lange lys uden at blænde modkørende.

Det betyder høj sikkerhed.

Prisen er 17.000 kr. og de er givet godt ud. Hellere komme sikkert end hurtigt hjem.

Opel oplyser, at 25 pct. af alle Astra-køber har det lige som mig. De har også set lyset!

En anden feature, jeg også er ret vild med, er det avancerede førersæde, der er multijusterbart, har ventilation, varme og massagefunktion.

Sædet er godkendt og anbefalet af den tyske ergonomiske forbrugerorganisation AGR og total oplagt til dem, der sidder meget i bilen.

Ekstraprisen er 5.900 kr.

Astra Sports Tourer er en praktisk og vellykket bil med et skrapt design. Der var ved præsentationen delte meningen om bagendens udstråling, eller mangel på samme.

HVAD SYNTES DU!

Hvor det kniber med bagsædepladsen i Astra Hatchback, er Sport Tourer bilen for de langbenede i børneflokken, der har altid bliver henvist til anden sæderække.

Bagagerummet er regulært og med en kapacitet på 540 liter, kan sluge en hel del bagage. Og indkøbsposer.

Det er noget kvinderne vil falde for, tror jeg!

Det tredelte bagsæderyglæn kan i alle versioner, udover den billigste version, Essentia, foldes helt ned, så de er i plan med bagagerumsgulvet.

Den funktion koster 2500 kr.

Elektrisk betjent bagklap med håndfri betjening og nøglefri start er standardudstyr på den dyreste version, Innovation, men tilkøbes til Dynamic-versionerne for 8.000 kr.

Håndfri betjening betyder, at man blot skal holde foden inde under bagkofangeren for at åbne bagklappen.

Hvis du altså har tændingsnøglen i lommen.

Når vi nu er ved at bruge penge, så er det måske en ide for de mange, der kører med campingvogn eller hestetrailer, at bestille Astra Sports Tourer med fabriksmonteret anhængertræk.

Så er den godkendte anhængervægt hele 1700 kilo. Det er 200 kilo mere, end hvis anhængertrækket eftermonteres.

Prisen for det fabriksmonterede aftagelige anhængertræk med TSA, Trailer Stability Assist, er 9900 kr.

Småpenge for en campist!

Man kan selvfølge blive ved med at købe ekstraudstyr, men du skal huske, at du ikke får ret meget for det, når du skal sælge bilen om nogle år.

Sports Tourer er som hatchbacken elegant indrettet med en instrumentpanale, der med sin facon gør bredden større end den virkelig er.

Prisen for Astra Sports Tourer begynder ved 208.000 kr. for 1,0T Essentia og 232.000 kr. for Astra Enjoy med samme motor.

Allerede her får man temmelig meget ekstraudstyr for pengene. Hør blot; opvarmeligt læderrat, fartpilot, sædevarme foran, Intellilink med 7” farveskærm og integration med Apple Carplay og Android Auto, regnsensor og lyssensor og meget mere.

Der er også for at få bilen leveret med den ny OnStar service i Danmark.

Med OnStar får man ved et enkelt tryk på en knap en servicemedarbejder årets 365 dage. Og de kan svare alt, hvad du ønsker at vide om bilen, ledige hoteller og eksklusive butikker.

Du kan også ved et opkald få bilen låst op, hvis du har tabt nøglen.

Og lad mig slutte af med dette:

OnStar kan udbygges med 4G netværksforbindelse, så den nye Astra bliver et kørende – eller stationært – hotspot for op til syv mobile enheder samtidig lige fra smartphones til tablets og PC’ere.

Jeg siger bare; god ferie!

vilmedbiler.dk var inviteret til Porto af Opel.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Filmstjerne hepper på dansk racerkører (opdateret)

Audi sætter strøm til stor SUV