in

Tæt opløb om Årets Brugtbil 2020 

Seat Leon er netop kåret til at være det bedste brugtbilkøb 2020 efter en supertæt kamp med KIA Ceed. Begge biler opnåede 130 point, men med seks førstepladser mod fire til Ceed kørte den spanske Golf med titlen.

Ud over de to var også BMW 3-serie, Mercedes A-klasse og Skoda Superb. 

Sidste år vandt søstermodellen VW Golf VII kåringen, og juryen mener generelt, at Seat Leon er lige så god en brugtbil, men samtidig er den såvel billigere som bedre udstyret end både VW Golf VII og Skoda Octavia. 

“Jeg gav Seat Leon 15 point, KIA Ceed 10 og Mercedes A-Klasse fem point. Seat Leon er med sit langtidsholdbare design, sin køreglæde, samlekvalitet og priser en værdig vinder,” siger Vildmedbilers bilredaktør, Steen Nielsen. 

Juryen, der består af tekniske eksperter og biljournalister, vurderer brugtbilerne ud fra en række kriterier såsom teknisk kvalitet, service- og reparationsomkostninger og værdi for pengene. 

I øjeblikket er der omkring 300 eksemplarer af vindermodellen til salg på brugtbilmarkedet, når man ser på årgangene 2012 til 2020, og de koster i gennemsnit 1171.000 kroner. Ifølge beregninger fra Bilbasen koster det godt to kroner pr. kilometer at køre i Årets Brugtbil, hvilket er blandt de billigste i mellemklassen, der udover Seat Leon også tæller medlemmer som Ford Focus, Toyota Corolla og Skoda Octavia.

Seat Leon slog KIA Ceed på flest førstepladser.

Det er 15. gang, at kåringen af Årets Brugtbil finder sted. Juryen vælger bilerne blandt det seneste års 125 mest solgte brugtbiler. Årets Brugtbil sætter fokus på de egenskaber, der gør en brugtbil til et godt køb, og det er yderst relevant i Danmark, hvor der hvert år handles over 500.000 brugte biler. I det perspektiv vinder Seat Leon fra 2012 til 2020 altså Årets Brugtbil 2019.

Finalerundens resultat, Årets Brugtbil 2019:
Seat Leon, årgang 2012 – 2020. 130 point, 6 førstepladser
Kia Ceed, årgang 2012 til 2017. 130 point, 4 førstepladser
BMW 3-serie, årgang 2012 – 2019. 115 point
Mercedes A-klasse, årgang 2012 – 2018. 70 point
Skoda Superb, årgang 2014 – 65 point

Tidligere vindere af Årets Brugtbil:
2019: VW Golf VII, årgangene 2013 – 2017
2018: BMW 1-serie, årgangene 2011-2015
2017: Ford C-MAX, årgangene 2010-2015
2016: BMW 3-serie, årgangene 2008-2012
2015: Mercedes C-klasse, årgangene 2007-2011
2014: Honda Civic, årgangene 2006-2012
2013: Toyota Avensis, årgang 2007
2012: Honda Accord, årgang 2009
2011: Kia cee’d, årgang 2007
2010: Opel Astra, årgang 2005
2009: Ford Focus, årgang 2005
2008: Ford Mondeo, årgang 2004
2007: Mazda6, årgang 2003
2006: Škoda Fabia, årgang 2001 

Foto: FDM/Karsten Lemche.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Det skal handle om andet end elbiler

Import af luksusbiler under lup