in ,

Hyundai Tucson med skarpere profil og snart som plug-in hybrid

0

Hyundai store SUV, Tucson, lanceres snart i en ny version med en stærkere identitet og nu, for første gang, som plug-in hybrid med 4-hjulstræk og hele 265 hk. 

Den kommer i 2021, og er nok værd at vente på, men allerede senere i år kan den fås som mild hybrid samt benzin- og dieselvarianter. 

Den ny model er fjerde generation af den populære SUV. På verdensplan er der solgt flere end syv millioner biler siden introduktionen i 2004, heraf 1.4 millioner i Europa og 3600 i Danmark. Det gør Tucson til en af de bedst sælgende i verden. 

Sammenlignet med den nuværende er den ny Tucson både længere, bredere og højere. Den er vokset med to cm i længden, 1,5 cm i bredden og 0,5 cm i højden. Det vil sige, at den nu er 450 cm lang, 186,5 cm bred samt 165 cm høj.  

Med en akselafstand på 268 cm er der god plads til alle i kabinen. Samtidig er benpladsen på bagsædet øget med 2,6 cm og bagagerummet er vokset med op til 78 liter – og når dermed op på 521-580 liter afhængig af motorvariant. 

Designet på den nye Tucson udstråler mere kraft, elegance og dynamik end forgængeren takket være interessante detaljer og lygtesystemer, som er en bærende del af designet.  Interiøret i den nye Tucson er ifølge Hyundai inspireret af flyindustrien.

For eksempel de parametriske forlygter, som ved første øjekast fremstår usynlige og efterlader fronten med et mørkt udseende. Når bilen startes, kommer de geometriske kørelys-detaljer til live og giver bilen et stærkt udtryk.  

Interiøret i den nye Tucson er ifølge Hyundai inspireret af flyindustrien. Dette understreges bl.a. meget tydeligt af det gennemgående instrumentbord, hvor to kromlister smyger sig fra dørene henover instrumentpanelet og fortsætter ned langs den brede midterkonsol. 

 På en elegant måde er både den digitale instrumentering og den brede toucshskærm integreret i panelet. Touchskærmen byder på nytænkende og intuitiv betjening.  

Derudover er shift-by-wire-teknologi introduceret i biler med automatgear, således at designet på midterkonsollen fremstår renere og mere enkelt. 

Priserne på de forskellige udgaver er endnu ikke oplyst. 

 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vind penge i ny dansk e-racingserie

Classic Race Aarhus er klar til 2021