Kia præsentere tre nyheder på Paris Motor Show, der åbner på torsdag. Et facelift af dansker-bilerne Rio og Venga, og en Optima med hybrid drivlinje.
Rio er Kia’s bedste sælgende bil. I 2013 kom 471.000 på nummerplader verden over, og med et salg i Europa på 56.821 placerer den sig her på en tredjeplads på listen over de mest solgte biler. Den nyeste Rio har fået frisket front og bagende op, og interiøret har fået krompakke og en stor syv tommer skærm.
Det har MPV’en Venga, der blev introduceret i 2009, også fået – alt så for- og bagende samt syv tommer skæm på instrumentpanelet.
Derudover er der flere mindre forbedringer. Til gengæld er motorerne er de samme.
Den tredje nyhed er en hybrid-version af luksusbilen Optima, der netop er blevet præsenteret herhjemme. Der er tale om en konceptbil, Optima T-Hybrid (turbo-hybrid), der viser, at også Kia tænker hybrid-tanken. Drivkraften er fabrikkens kendte 1,7 liter turbodiesel parret med en mindre elmotor og med et prisbilligt 48V bly-carbon batteri, der oplades ved påløb, og har energi til at trække ved lav hastighed.
PR-assistent Lene Mejdal Iversen, Kia Motors, fortæller til vildmbiler.dk, at Venga præsenteres herhjemme lige efter nytår, mens Rio kommer lidt senere.
Priserne kan hun pt. ikke oplyse noget.
Vi gætter, at de lægger sig tæt op af de udgaver, de afløser.
GIPHY App Key not set. Please check settings