in

Dansktoppen kunne ikke redde Le Mans

I mine 17 besøg på Le Mans som journalist, har jeg aldrig oplevet et så lidt medrivende løb, som det i år.

Gab, siger jeg bare.

Det spillede bare ikke, heller selv om “dansktoppen” gjorde sit til at holde spændingsfaktoren oppe.

LMP1 er løbet kongeklasse, den ,der skal give de store oplevelser. I år var det Porsche , Toyota og deres stjernekørere, der havde hovedrollen.

Men efter en hæsblæsende start og store forhåbninger om, at årets Le Mans igen ville blive en seværdig oplevelse, faldet de fem LMP1-biler stille og roligt fra for til sidst med bare en Porsche kørende. En bil, der endda havde opholdt sig i pit i en time på grund af problemer.

Porsche og Toyota har vist nok committet sig til Le Mans de næste to år, men har de ikke det, kan jeg godt se for mig, at de siger farvel og tak til Le Mans i denne omgang.

Jeg kan ikke forestille mig, at Toyota stiller op igen, hvis de kan undgå det, efter de sidste to års megaskuffelser.

Det er monsterdyrt at køre LMP1 med de teknisk avancerede hybridbiler, og med de to års skuffelser, er der nok nogen på ledelsesgangen, der syntes at pengene kan bruges på noget bedre.

Mon ikke specielt marketingcheferne har den holdning.

Efter mandefaldet i LMP1 blev det GT Pro, der skulle overtage scenen, men al respekt for den, med de lækre biler og supergode kørere, så har den ikke klasse til at spille hovedrollen på Le Mans.

Duellen mellem Aston Martin og Corvette med Jan Magnussen til sidst går dog ikke i glemmebogen lige med det samme.

Det var fantastisk medrivende, selv om dansker-Corvetten måtte trække det korteste strå.

Jeg føler med dig, Jan!

LMP2 med 28 biler til start er en fin klasse. Bilerne er hurtige og pålidelige, men kørersammensætningen får ikke nogen op af stolen.

Heldigvis havde vi David Heinemeier Hansson at heppe på og hans gjorde et fantastisk job og sikrede sig tredjepladsen i løbet og andenpladsen i LMP2.

Heinemeier er pæredansk, men bosiddende i USA, så han er ikke helt en af vore store helte, endnu i hvert fald.

LMP2 kører med et meget stramt budget for at holde omkostningerne nede, fire chassiser at vælge imellem og en motor.

Det skulle give tæt race, men det team, der ikke havde satset på et Oreca-chassis, kom ikke med i kampen om hæder og ære.

Uha, Dallara, Ligier og Riley!

De klar sig fremragende i European Le Mans-serie, men bilerne er bagud på aerodynamikken på en bane som Le Mans.

Kørerne i LMP2 er et mix af gode professionelle kørere og amatører, der med mange penge på lommen er med til at betale en stor del af gildet.

Med det stramme reglement er der ingen bilfabrikker, der kigger LMP2’s vej. Derfor er Le Mans-organisationen efter min mening nødt til at se på IMSA-serien og DPI-klassen i USA.

Daytona prototyperne kører med samme chassiser som på Le Mans, mens teams’ene i USA selv må vælge motorer.

Det betyder, at fx Cadillac kan markedsføre deres produkter, da de selv bygger motoren, inden for de fastsatte rammer, og designmæssigt sætte deres præg på bilerne.

Det kan tiltrække bilfabrikkerne.

Der har været ført forhandlinger mellem ACO og IMSA, men de kunne ikke blive enige om et fælles reglement.

Hvad syntes du kan få Le Mans på sporet igen.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Vild Mustang Boss kan blive din 

KIA afslører foto af ny SUV