Der bliver fint danskerbesøg på Estoril i Portugal i weekenden.
Her køres sidste afdeling af ELMS-sportsvognserien med Team Formula Racings trio Jan Magnussen, Mikkel Mac og Johnny Lausen samt Mads Rasmussen på startlisten.
Begge danske team kører Ferrari 458 Italia GT3.
Men også DTC-mesteren Casper Elgaard og årets Le Mans-vinder, Kristian Poulsen, er til stede på banen, ikke for at køre, men for at snakke sæson 2015. Efter hvad vildmbiler.dk erfarer, har DTC-mesteren Casper Elgaard lavet et helt nyt internationalt racerteam, der satser på både DTC og ELMS i GTC-klassen samt start på Le Mans i fremtiden.
Casper Elgaard vil, selvfølgelig, blive den ene kører og den anden i begge serier sandsynligvis Kristian Poulsen, der i år kører (meget hurtigt, red) hos det dansk-engelske Young Driver Aston Martin-team, som ligget til at vinde WEC-mesterskabet i ProAm-klassen.
Men hans indtræden i teamet afhænger meget af, hvad Young Driver-teamets ejer, Jan Struve, vil næste år.
Og han vil rigtig meget, specielt gerne forsvare sejren på Le Mans og køre nogle af løbene i WEC, oplyser han til vildmbiler.dk.
Men teamet skal køre hele WEC-serien for at få adgang til Le Mans, og det er en af Jan Struves udfordringer, da de mange oversøiske løb både er økonomisk og tidsmæssigt en stor mundfuld. ”Jeg håber at kunne overtale AOC til at give os dispensation til kun at køre de tre løb før Le Mans, vi er trods alt sidste års vinder, og måske også årets vinder af WEC,” fortæller Jan Struve til vildmbiler.dk.
Struve ejer to Aston Martin GT-racere, den ene skal næste år også køre i Young Driver-sammenhæng, mens han håber at kunne finde danske kørere til den anden. Han ejede også en tredje, men den er solgt. ”Jeg arbejder allerede nu på det ny projekt med en dansk bil, og har allerede i dialog med flere emner,” slutter Jan Struve.
Team Formula Racing ligger før ELMS-finalen i Estoril med gode chancer for at vinde mesterskabet og dermed få en direkte invitation til Le Mans 2015.
Går den drøm i opfyldelse, bliver det dog ikke teamets stjernekører Jan Magnussen, der bundet til kontrakten med Corvette. ”Jeg håber at kunne bidrage til, at mine teamkammerater får den store oplevelse at køre Le Mans næste år, men der må de klare sig selv,” siger han til vildmbiler.dk
GIPHY App Key not set. Please check settings