Volvo og den kinesiske ejer, Geely, har udviklet et helt nyt bilmærke.
Lynk & Co, er det ikke særligt mundrette navn.
Det står for Linked & Connected, hvilket relaterer til bilens avancerede net-opkobling, der skal ramme nye unge bilister, der er vokset op i den digitale tidsalder.
Den første Lynk & Co 01 er ifølge producenten den mest opkoblede bil til dato, og skærm og systemer vil kunne opdateres og personaliseres som en smartphone.
Skærmen er standard i alle versioner, og opkobling er en vigtig del af Lynk & Co’s identitet.
Den ny bil er blevet til i en ny udviklingsafdeling nær Volvos hovedkvarter i Gøteborg, mens den skal produceres i Kina.
Du skal dog ikke forvente at få en billig kineserbil at se. Lynk & Co vil være et premiummærke i klasse med Volvo og de tyske bilmærker.
Salget starter allerede næste år, og den kommer selvfølgelig også til Danmark. Men hvor du kan få den at se, er endnu uvist. Måske i nogle pop-up-stores op rundt om i landet, men al handel foregår på nettet.
“Den kommer ikke ind i Volvo-forretningerne,” siger Volvos danske pressechef, Jan Larsen til vildmbiler.dk. “Den bliver et selvstændigt mærke, som man kender det fra andre koncerner, der har flere mærker under vingerne.”
Lynk & co 01 er en kompakt SUV på størrelse med den storsælgende Nissan Qashqai og de kommende Volvo 40-modeller, som den deler platform med.
Lynk & Co 01 og efterfølgerne 02, 03, 04 har og vil få samme høje sikkerhedsniveau som Volvo, og de vil også dele drivliner og andre detaljer med dens svenske fætter, eller kusine om du vil.
Den spændende Volvo-kineser kommer i fire særlige designlinjer, der vil have hver sin egen profil.
Du kan blive klogere på https://www.lynkco.com/en/car-and.html
Hvad syntes du om Lynk & Co 01?
GIPHY App Key not set. Please check settings