in

Ny VW læser tegnsprog

0

Den store internationale elektronikmesse i Las Vegas er stedet, hvor også bilfirmaerne viser deres seneste finesser frem.

Jeg vil i kommende artikler fortælle om de mest interessante nyheder, der får stor betydning for måden at køre bil.

Denne første artikel handler om VW, der viser konceptbilen Golf R Touch frem for første gang. Det ny ved den er, at instrumenterne udelukkende betjenes via førerens håndbevægelser.

Fx vil en glidende bevægelse mod bilens forrude få soltaget til at lukke sig, og en lignendebevægelse i den modsatte retning vil få det til at åbne sig. Ligeledes fungerer bilens sædejustering, udelukkende via håndbevægelse.

Alt sammen teknologi, der får menneske og maskine til at fungere mere og mere som en interaktiv enhed.

Hvor Golf R Touch giver et indblik i fremtidens biler, demonstrerer VW samtidig hvad der kommer til at ske i den meget nære fremtid.

Allerede i løbet af 2015 vil koncernen bringe systemer fra „Connected Golf“ på det amerikanske og europæiske marked.

Connected Golf er markedets bedst netværksforbundne bil. Den er udstyret med den nyeste generation af infotainmentsystemer, og dens progressive interface management forbinder et kæmpe spektrum af apps, smartphones, tablets og smartwatches med infotainmentsystemet.

Der ud over er den udstyret med en håndfuld øvrige innovationer. Fx genkender navigationsanlægget automatisk – også uden at være aktiveret af bilens fører de oftest benyttede ruter – eksempelvis den daglige tur til og fra arbejde- og advarer dig hvis der er kø, ulykker eller vejarbejde på ruten og foreslår alternative, frie ruter.

Sidste nyhed fra VW på CES-messen er det seneste udviklingstrin af parkeringsassistenter under navnet „Trained Parking“.

Bilen scanner den vej du oftest bruger, når du parkerer din bil, lagrer den og udfører fremadrettet parkeringen delvist automatisk.

Volkswagen regner med, at man inden længe også vil kunne udføre denne øvelse via fjernbetjening. Det vil sige, at bilens fører på vej mod den kendte parkeringsplads, kan stige du af bilen og den vil så at sige parkere sig selv, overvåget enten via en smartphone eller en fjernbetjening.

Fagre ny verden!

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Molly Pettit danner par med Bremer

Dansk racertalent får Mercedes-kontrakt