in

KIA giver Picanto et stort løft

KIA Picanto, en af de mest populære og bedste biler i det mindste A-segment, er blevet opgraderet og kommer til salg hjemme efter sommerferien. 

Umiddelbart er det svært at se forskel på den ny og den gamle i basisversion, men i GT-Line og specielt X-Line træder ændringerne tydeligere frem. 

X-Line ser mere robust ud og udstråler det folket efterspørger i dag, en bil, der er skabt til  at blive brugt. 

De store ændringer på den ny koraner ses ikke, men der er mange af dem. 

Lad os kigge på den mest spænde optimering først, motorerne. De består af en 1,0-liters T-GDi motor med 100 hk og et par naturligt aspirerede DPFI-motorer (dual-port fuel injektion) på 1,0 liter eller 1,2 liter med henholdsvis 67 hk og 84 hk. 

Alle tre motorer er med højere brændstofeffektivitet og lavere CO2-emissionen sammenlignet med deres forgængere.  

Den opdaterede Picanto bliver den første model udstyret med KIAs nye semiautomatiserede gearkasse, der er baseret på en fem-trins manuel gearkasse med automatisk betjening af kobling- og gearskift.  

I kabinen har Picanto fået en række visuelle og teknologiske opgraderinger, der er centreret omkring en 8” ”flydende” skærm med navigationssystem og en 4,2” instrumentering. 

Og på sikkerhedssiden er den ny Picanto udstyret med en række af KIAs seneste Advanced Driver Assistance Systems (ADAS) og en række nye aktive sikkerhedssystemer, der gør det til en af de sikreste biler i sin klasse. 

Afhængig af modelspecifikation inkluderer Picantos nye ADAS-pakke en forbedret nødbremse med registrering af køretøjer og fodgængere. Derudover er Picanto tilgængelig med Blind-Spot Collision-Avoidance Assist (BCA), Lane Keeping Assist (LKA), Driver Attention Warning (DAW) og Lane Follow Assist (LFA). 

Priserne på de ny Picanto-modeller er endnu ikke meldt ud fra importøren. 

Fakta: Der er herhjemme solgt 1875 Picanto i både 2017 og 2018, 1656 i 2019 og i år foreløbig 589 biler. 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Er du klar til Le Mans på lørdag?

TCR Danmark serien

Racerpremiere med strenge restriktioner