Spionfotos er afløst af et officielt fabriksbillede af den ny Kia Picanto, der kommer på markedet herhjemme i maj næste år.
Den får verdenspremiere på Geneve Motorshow.
Modellen på billedet er en såkaldt GT-line, en udstyrsvariant Kia har på flere modeller.
Den ny 5-dørs Picanto har fået et mere ungdommelig eksteriør og et elegant indvendigt design.
Instrumentpanelet er blevet forenklet og domineres af en stor touchskærm.
Der bliver i det hele taget langt større mulighed for at personalisere den ny Picanto.
Størrelsesmæssigt er det ikke forskel på den nuværende model og den kommende, og ifølge internationale medier bliver motorprogrammet også det samme.
Det vil sige en 65 hestes, enliter trecylindret og en 1,25 liter 85 hestes firecylindret motor.
Prismæssigt skal der næppe ventes store forskelle på den nuværende og kommende model, for konkurrencen med biler som Hyundai i10, VW up1 og Skoda Citigo er benhård.
GIPHY App Key not set. Please check settings