Langt de fleste bilister husker heldigvis at tænde baglyset på deres køretøj, men der en stadig en gruppe, der ikke har fattet, at det er et krav.
Til dem; kom nu ind i kampen, for det er direkte livsfarligt for dem selv og for andre at køre i en mørklagt bil. Mangel på baglys har i marts allerede kostet menneskeliv.
Hvad de fleste bilister til gengæld ikke ved er, at de SKAL køre med langt lys på motorvejen.
Jamen gør jeg det, så blinker modkørende bilister vildt med lygterne for at få mig til at blænde ned.
Men det skal du ikke bekymre dig om, for de skal bare holde blikket på deres egen vejbane.
Har du derimod biler foran dig, skal du blænde ned.
Det lange lys er vigtigt, så man kan se tilpas langt frem og nå at reagere eller bremse, hvis der er en forhindring foran. Der er nærlys bare ikke nok, siger Dennis Lange, der er jurist i FDM, til Ritzau. “De 50-70 meter, man kan se, er ikke tilstrækkeligt, når man kører 110 eller 130 kilometer i timen.”
Husk det nu!
Og gør det til en vane at gå en runde omkring bilen for at tjekke lygterne, inden du bevæger dig ud i trafikken.
GIPHY App Key not set. Please check settings