in ,

Eksperter: Her er det bedste vinterdæk

ADAC har talt – det samme har FDM i Danmark og en række af de store europæiske bilorganisationer:  

Blizzak LM005 fra Bridgestone er det suverænt bedste vinterdæk i 2020.  

 Fra engelske Auto EXPRESS og de tyske organisationer auto, motor und sport og ACE, til ÖAMTC i Østrig og TCS i Schweiz lyder konklusionen, at det netop er egenskaberne i danskervejr, på våd og tør vej, der adskiller Blizzak LM005 fra andre vinterdæk og gør dækket til en klar testvinder.

Ser vi på ADAC og FDM, så blev Bridgestones Blizzak LM005 dæk testet på VW Golf GTI med 205/55 R16-originalmonteringer, en dimension der er monteret på mange af de mest populære bilmodeller på markedet.

I FDM’s vinterdæktest 2020 scorer LM005 som det eneste dæk i klassen topkarakter med 5 stjerner.
ADAC, Europas største bilorganisation, gav Blizzak LM005 en samlet score på 2,0 – den bedste bedømmelse af alle profiler i testen – og kårede dækket som vinder i klassificeringen af de 15 testede profiler.

Rent praktisk er det kombinationen af et anderledes og dybere dækmønster og en blødere type gummi, der sikrer vinterdæk et bedre vejgreb i sne, is og sjap end på sommer- og helårsdæk.

Blizzak LM005 skiller sig ud fra konkurrenterne med et højt silicaindhold, der er med til at holde dækket blødt ved kolde temperaturer. Det maksimerer både trækkraften, vejgrebet og kørekomforten i al slags vintervejr.

Blizzak LM005 er i øvrigt det første vinterdæk, der har fået EU-mærke A-grade for vådgreb for hele produktlinjen.

Udover at stå godt fast på vejen, så er der også god økonomi i Blizzak LM005. Med sin lave rullemodstand og sit lave brændstofforbrug er Blizzak LM005 et godt, økonomisk valg af vinterdæk.
Det energibesparende dæk giver ikke kun gevinst i forhold til kilometertal og omkostningsbesparelser, men betyder også, at dækket frigiver færre emissioner ved kørsel.

De miljøvenlige egenskaber ved Blizzak LM005 er da også blevet anerkendt af ADAC, som har tildelt Blizzak LM005 fremragende værdier for lav rullemodstand og brændstofforbrug.

Blizzak LM005 fås også med Bridgestones DriveGuard-teknologi, der i tilfælde af punktering kan man med Driveguard-dæk fortsætte med at køre op til 80 km ved en maksimal hastighed på 80 km/t.

Blizzak LM005 fås i øjeblikket i 171 dimensioner til personbiler og SUV/4×4 fra 14 til 22 tommer.

De komplette ADAC-testresultater findes her: https://www.adac.de/rund-ums-fahrzeug/tests/reifen/winterreifen/205-55-r16/ 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Svindel med leasingbiler skal stoppes

Politiet stopper Padborg-finale