“Kontinuitet en vigtig faktor i et succesfuldt endurance racing-program. Det skaber resultater.”
Det mener Mark Kent, Chevrolet Director of Motorsports Competition.
Derfor var det heller ikke svært for ham at sammensætte Corvette Racing hold til næste års opgaver i MSA WeatherTech SportsCar Championship og på Le Mans.
Det blev de fire kørere, der har givet Corvette Racing store sejre de sidste seks år; Jan Magnussen, Antonio Garcia, Oliver Gavin og Tommy Milner.
“2017 er min 14. sæson hos Corvette Racing og det bliver fantastisk igen at køre sammen med Garcia,” fortæller Jan Magnussen til vildmbiler.dk.
“2016 var brilliant for os, men vi ved, at konkurrence næste år bliver endnu hårdere, så det er ekstremt vigtigt for os at få en god start på sæsonen. Det er ingen hemmelighed, at målet for os i år er at vinde mesterskabet i år,” tilføjer han.
Jan Magnussen vil sammen med teamkammeraterne teste i de to Corvette C7.R på Daytona International Speedway i starten af næste uge som første trin i optakten til Rolex 24 At Daytona.
“Vores biler er stort set de samme som i år, men opdateret, hvor det har været muligt,” fortæller Magnussen, der med Porsches entre med to helt nye biler forventer en vild hård sæson.
Den næste test, den officielle, køres i starten af januar, mens 24-timersløbet køres den 28. Januar.
Sidste år blev Corvette et og to med Gavin og Milner i mål med en tidsforskel på bare 0,034 sekunder.
I 2015 vandt Magnussen og fik det eftertragtede Rolex ur, der gives til vinderne. Her vandt han sammen med Garcia med bare et halvt sekund.
Sådan har Jan Magnussen klaret sig hos Corvette Racing:
32 sejre
To ALMS Driver’s Championships
Fire Le Mans-sejr
En Daytona-sejr, 2015
Fire sejre på Sebring
GIPHY App Key not set. Please check settings