in

Officielt: Audi Sport satser på dansk talent 

I dag blev det officielt offentliggjort, hvad vilmedbiler.dk skrev den 29. marts.

At kartingsportens superstjerne, 18-årige Nicklas Nielsen, har skrevet kontrakt med Audi Sport og skal indgå i Audi Sport Racing Academy.

Sammen med sydafrikaneren Sheldon van der Linde skal Nicklas Nielsen gennemgå et omfattende program både i simulator og på baner rundt om i Europa.

I Audis RS-modeller, TT Cup- og R8 LMS-racere.

Og deres montorer bliver fabrikskørerne Pierre Kaffer og Rahel Frey.

På billedet ses Nicklas Nielsen til højre sammen med Sheldon van der Linde og Vivien Keszthelyi, der blot er 15 år og knyttet til Audi Sport Racing Academy på et lavere niveau. 

OBS: hold øje med vildmbiler.dk de næste dage, for der er mere om Niclas Nielsen karriere,

SÅDAN SKREV DEN 29. MARTS:

Tom Kristensen har trukket sig tilbage og Nicki Thiim er gået andre veje.

Men nu har Audi Sport igen en dansker ansat.

Den tyske motorsportsmastodont har nemlig skrevet kontrakt med den mest vindende danske gokartkørere nogensinde.

Nicklas Nielsen, 18 år og fra Hørning ved Aarhus.

Som allerede skrevet skal han i år køre Audi TT Cup, men nu kan vildmbiler.dk afsløre, at han sammen med sydafrikaneren Sheldon van der Linde også er blevet knyttet til Audi Sport Racing Academy.

“Det er kæmpestort og en fantastisk chance for Nicklas at blive indlemmet i Audi-familien. Nu gælder det bare om at udnytte det momentum, han, har lige nu,” siger DASUs sportschef, Bo Nielsen til vildmbiler.dk. 

Nicklas og Sheldon skal i de kommende måneder gennemgå et omfattende udviklingsprogram, både på og uden for banen.

Og Audi Sport forventer, at deres to ny academy-kørere skal teste GT3 og juni eller juli og næste år DTM eller LMP1.

“Det er en helt utrolig mulighed, jeg har fået, og jeg vil gøre alt, hvad der skal til for at lykkedes med projektet,” fortæller Nicklas Nielsen til vildmbiler.dk. 

Første trin i udviklingsprogrammet foregår lige nu i Finland.

Her handler det bl.a. om kørsel på is, fitness-tests- og træningsplaner samt forståelse for rigtig kost.

Nicklas Nielsen vender hjem på fredag og haster straks videre til Nürburgring, hvor han skal gennemgå et avanceret teknisk program i hele næste uge.

Her skal den nybagte Auto Sport Academy-kører lære om set-up, chassis- og mekanisk grip, data-analyse, dæk, elektronik og aerodynamik.

“Det bliver hektisk, men jeg er klar,” slutter Nicklas Nielsen. 

Og vildmbiler.dk er klar til at følge hans vej mod toppen af international motorsport.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

Fantastisk sejr til Anders Fjordbach

Læs her før du køber bil i udlandet