in

Toyota skal få smilet frem

Bilen skal være mere end en maskine – den skal være en partner.

Sådan lød budskabet fra flere store bilgiganter ved dette års internationale biludstilling Geneve Motor Show i Schweiz.

I de kommende år vil vi ikke bare i Danmark, men i hele verden, se en tendens til, at flere af de største spillere i bilindustrien transformerer sig fra traditionelle bilfirmaer til mobilitetsfirmaer. Hos Toyota er man allerede begyndt den skelsættende rejse fra bilproducent til producent og udbyder af mobilitetsløsninger.

”Måden, man bruger bilen og transporterer sig på, ændrer sig i fremtiden. Derfor ændrer vi os også hos Toyota fra bare at være bilproducent til producere mobilitsløsninger, der hjælper folk med at bevæge sig frit og uhindret rundt i og udenfor byerne,” forklarer Anders Tystrup, pressechef hos Toyota i Danmark.

Det betyder, at man i fremtiden kan forvente, at bilen nytænkes, opgraderes og i højere grad tilpasses bestemte målgruppers behov. Samtidig skal ny teknologi forbedre og optimere mobiliteten. Det skal fx ske ved hjælp af kunstig intelligens, som blandt andet forstår mennesker og dets følelser.

”Vi skal knytte endnu tættere bånd mellem menneske og maskine for på den måde at få lettet hverdagen,” siger Anders Tystrup.

Den visionære Concept-i serie, der består af tre batteridrevne el-køretøjer og har Europa-premiere ved biludstillingen i Geneve i disse dage, er et klart og håndgribeligt eksempel på, hvad der venter os i fremtiden.

”Vi har en ambition om, at ingen skal være begrænset af mobilitet i fremtiden. Om man er 20 år eller 90 år, handicappet eller ikke handicappet, så vil vi sørge for, at man kan bevæge sig frit og uhindret rundt. Samtidig skal det ske forureningsfrit. Det er derfor de tre køretøjer i Concept-i serien alle kører på el. Og endelig skal det være en lettelse i hverdagen at mobilisere sig – køretøjet skal gennem kunstig intelligens kunne lette din hverdag, og hvis du er i dårligt humør få dig til at smile igen,” fortæller Anders Tystrup.

Flere af de intelligente teknologier fra konceptserien Concept-i forventes på markedet allerede i 2020 i forbindelse med de Olympiske Lege i Tokyo i Japan.

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Topløs italiensk vildbasse

Kaotisk debut for dansk GT-stjerne