in ,

Batterikampen buldrer der udaf

Kapløbet om at finde nye og bedre batterier til elbiler koster bilfabrikanterne milliarder af kroner, men de har ikke noget valg, hvis de vil være med i kampen om at gøre elbilen brugbar for alle bilister. 

Tesla er ikke uventet med helt fremme i skoene i det opgør, og de er på vej med et superbatteri, der skal sænke prisen på elektriske biler, og prismæssigt bringe dem ned på niveau med traditionelle benzinbiler. 

Ifølge nyhedsmediet, Reuters, vil Tesla lancere det ny lavprisbatteri i deres Model 3 i Kina senere i år eller måske i starten af 2021. 

Efter Kina er det planen, at batteriet også skal introduceres til andre markeder.  

Udover at være billigere vil superbatteriet også have en længere levetid end de batterier, vi kender i dag. De er designet til at kunne køre 1,6 mio. km. 

Hos Ford er det opladningstiden, der er fokus på, og den kommende elbil, Mustang Mach-E, forventer at kunne modtage strøm til 119 km på bare 10 minutter fra offentlige lynladestationer hos IONITY.  

Mustang Mach-E’s forventede rækkevidde lyder stadig på op til 600 km ifølge den nye og strengere WLTP-norm. 

“Mustang-kunder elsker den åbne vej, der ligger for deres fødder. Jo mindre tid de bruger på opladning, desto mere tid er der at nyde bag rattet. Derfor har vi gjort opladningen af Mustang Mach-E så hurtig og nem som muligt,” udtaler Mark Kaufman, Fords globale chef for elbiler. 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Se prisen på den ny elektriske MG

BMW har de mest tilfredse ejere