Fornyelsen fortsætter!
Toyota præsenterer ikke alene en ny Avensis på Geneve Motor Show i starten af marts, de viser også en ny Auris frem.
Den vil som den nuværende kunne fås både som hatchback og stationcar.
Men derudover holder ligheden med den nuværende også op.
For ud over det ændrede design melder Toyota også om en opgraderet kabine, øget komfort, nye sikkerhedssystemer samt helt nye benzin- og dieselmotorer, hvor fokus ligger på både ydelse og brændstofeffektivitet.
Og selvfølgelig også en hybrid-version.
En vigtigt model for Toyota, for hver tredje solgte Auris i Danmark var sidste år således en hybridbil.
Med introduktionen af den helt ny Aygo og Yaris sidste år, og med introduktionen af en ny Avensis og Auris, har Toyota på kort tid fornyet deres kernemodeller.
Efter billederne at dømme er den ny Auris blevet endnu mere skarp og interiøret mere elegant.
Auris bliver produceret side om side med Avensis på Toyota- fabrikken i Burnaston i England.
GIPHY App Key not set. Please check settings