Næppe er de positive vibrationer over den spændende SUV, XC40, stilnet af før den kinesisk-ejede fabrik spiller et nyt stærkt kort ud.
Denne gang en stor mellemklasse stationcar, bygget som sine søskende XC60 og 90-serien på Volvos ny SPA (Scalable Product Architecture) platform.
Med den ny V60 introducerer Volvo en ny standard i premium stationcar-segmentet med høj luksus, god plads og avanceret infotainment plus sikkerhedssystemer, som har gjort storebror XC90 til verdens sikreste bil.
V60, der i dag blev præsenteret i Lindinô uden for Stockholm, er i modsætning til SUV’en CX60 en lavbenet stationcar.
Personligt syntes jeg rigtigt godt om designet. Det er på en gang slank, elegant og dynamisk, men jeg syntes bagklappen falder lidt uden for. Den minder meget om forgængerens og er lidt gammeldags i sit udtryk.
På motorsiden er der noget for enhver, bl.a. en 390 hestes plug-in-hybrid og der er mulighed for for- og firehjulstræk.
Men den må du vente lidt på for V60 kommer fra starten blot med to motorer, en D4 med 190 heste og en T6 AWD med 310 heste.
Den ny V60 kommer til salg herhjemme fra august til priser fra 508.000 kr., og som firmabil med en beskatning fra 385.000 kr.
GIPHY App Key not set. Please check settings