in ,

“Regeringen bomber vigtige miljøbiler ud”

Beregningsmodellen bag det nye regeringsudspil til nye bilafgifter straffer plug-in-hybridbiler, der af flere brancheorganisationer ellers anses for at være en vigtig trædesten frem mod transport baseret på ren el.  

Og det sætter Ifølge Peugeot Danmarks direktør, Joakim Læbo, udspillet en kæp i hjulet på den grønne omstilling. 

”Vi er hos Peugeot Danmark ikke ene om at se plug-in-bilen som et grønnere alternativ til benzin- og diesel-biler. Derfor er det helt sort, at regeringen i deres udspil lægger op til prisstigninger, der uden tvivl vil få folk til fortsat at købe benzin- eller dieseludgaven. Det hænger ikke sammen med den grønne omstilling, som vi vel alle her i landet gerne vil bidrage til,” siger han. 

Et konkret eksempel er Peugeots mellemklassebil 3008. En populær bil, der prismæssigt passer godt til mange familier. Her giver regeringens nye udspil en afgiftsstigning på benzinudgaven på ca. 18.000 kr., dieseludgaven på ca. 22.000 kr., mens plug-in-hybridudgaven stiger med hele 130.000 kr. 

Hybridudgaven af 3008 udleder 31 gram CO2 pr. km, hvor gennemsnittet for den danske bilpark (2019) er 139 g CO2/km. Men ifølge Joakim Læbo gør udspillet og de nye bilafgifter det umuligt for mange danskere at få råd til en almindelig mellemklasse plug-in-hybridbil. En prisstigning på 130.000 kr. vil ifølge direktøren sætte mange mulige købere af. 

”Plug-in-hybridbiler har en markant mindre CO2-udledning målt op imod den konventionelle danske bilpark, der kører på benzin og diesel. Derfor er plug-in-hybridbiler en meget vigtig trædesten i den grønne omstilling på vej mod de rene elbiler,” siger Joakim Læbo. 

En plug-in-hybrid som Peugeot 3008 kan køre 63 km på ren el. Det rækker for mange til, at de kan køre på el både til og fra arbejdet – og dermed i høj grad holde den obligatoriske daglige kørsel på ren el. 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings