in ,

Plug-in hybriderne sprudler

Den politiske uenighed om de kommende bilafgifter har sat bilsalget tilbage. 

Oktober måned bød på 17,9 pct. lavere salg af nye personbiler sammenholdt med oktober sidste år. 

Men, et segment vokser fortsat, og det er ikke overraskende SUV-segmentet – og specifikt B -SUV-segmentet, hvor VW T-Roc længe har været dominerende. 

Har, fordi det nu er Renault Captur, der har sat sig i førersædet. 

Med over 100 registrerede Captur plug in hybrid siden introduktionen i forrige uge, er der med udgangen af oktober registreret 2555 Captur, hvilket giver en markedsandel på 11.7 pct. i et meget konkurrencepræget segment, der blandt andet også tæller modeller som Peugeot 2008 og Hyundai Kona.  

”Vi havde jo forventet, at vi skulle have haft vores plug in-hybrid modeller tidligere på året, men som alle andre bilproducenter, har vi oplevet at vores biler har været forsinket. Nu er plug in versionen af Captur så endelig her, og det er meget glædeligt, at den er præcis så stor en succes som vi havde håbet”, siger pressechef Søren Hyltoft, Groupe Renault. 

El- og plug-in hybridbilerne fortsatte den gode udvikling i oktober med salg, der lå henholdsvis 234,5 og 285,5 pct. højere end salget i fjor, og næsten hver femte ny bil i den forgangene måned var opladelig.  

De nyeste salgstal er en klar besked til politikerne om, at danskerne er klar til at gå foran i den grønne omstilling, når der skal købes ny bil. Vi håber, at politikerne hurtigst mulig kommer til enighed om en ny, grøn bilaftale, der rækker langt ind i fremtiden,” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører. 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings