in

Porsche 911 Carrera med mere power

De ligger ikke på den lade side hos Porsche.

Der arbejdes konstant på at bygge nye og opdatere de eksisterende modeller.
Lige nu er anden generation af 911 Carrera GTS-modellerne kørt frem til startlinjen.

Fire modeller – coupé og cabriolet – med baghjulstræk eller firehjulstræk – lukker nu ”hullet” mellem 911 Carrera S og 911 GT3, som er optimeret til racerbanen – men som også er egnet til kørsel på almindelig vej.

Nogle af de tekniske finesser, som genererer endnu mere dynamisk performance og køreglæde: Motor med 430 hk, Sport Chrono pakke og PASM, som sænker bilens kørehøjde med 10 mm. Forbedret effektivitet har også ført til hurtigere acceleration og højere tophastighed, mens tallene for brændstofforbruget forbliver uændrede i forhold til det fornuftige niveau på S-modellerne.

Kombineret med Porsche dobbeltkobling (PDK) spurter Carrera GTS fra nul til 100 km/t på blot 4,0 sekunder (cabriolet 4,2 sekunder). Tophastigheden for alle GTS modeller er over 300 km/t, den hurtigste på 306 km/t er coupé med manuel gearkasse og baghjulstræk.

En række optioner som Bi-Xenon forlygter med Porsche Dynamic Light System (PDLS) og sportsudstødningen giver den umiskendelige GTS-lyd er standard.

Fører- og passager sidder begge i et eksklusivt alcantara interiør med læder-trimmede sportssæder som på Porsches øvrige GTS-modeller.

Eksteriøret i de ny 911-modeller adskiller sig væsentligt fra de øvrige Carrera-modeller. Alle modeller har 911 Carrera 4 karrosseri med brede bagskærme og bred sporvidde. Standard er også 20” hjul med centerlåsbolte, malet i en eksklusiv mat sort.

Fronten er fremhævet med særlige elementer og røgfarvede Bi-Xenon forlygter. Sorte detaljer på GTS luftindtaget og sorte forkromede udstødningsrør karakteriserer bagenden af GTS.

Med tilføjelsen af disse nye topmodeller består 911 Carrera-serien nu af tolv sportsvogne på tre effektniveauer, som coupé eller cabriolet og med baghjuls- eller firehjulstræk.

De nye Porsche Carrera GTS modeller introduceres i Danmark i november 2014 til en pris fra 2.510.909 kr. for Porsche Carrera GTS og 2.791.982 kr. Carrera GTS Cabriolet.

Porsche Carrera 4 GTS koster fra 2.668.809 kr. og Porsche Carrera 4 GTS Cabriolet fås fra en pris på 2.949.782 kr.

Alle fire modeller kan allerede nu bestilles.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Caterham fik besøg af fogeden

VW med motorcykelmotor