in ,

Danskerklasse på Le Mans er amputeret

Porsche GT Team (92), Michael Christensen (DK),

Intet i motorsporten er som det plejer. 

Coronapandemien hærgen har gjort det forbudt at køre løb med tilskuere og med de lukkede grænser er det også umuligt for kørerne at bevæge sig frit fra land til land. 

Et af de største racerløb i verden, det legendariske 24-timersløb i Le Mans, der er flyttet til 19.-20. september, er som tidligere skrevet  på Vildmedbiler, ramt af afbud fra det amerikanske Porsche-team, CORE Racing og Corvette Racing. Begge teams har trukket hver to biler ud af løbet af logistiske årsager. 

Da der køres et løb i den amerikanske IMSA GT-serie allerede ugen efter Le Mans, kan de ikke nå at få bilerne hjem fra Frankrig. 

Det reducerer den stærke GTE Pro-klasse til bare syv biler.  To Porsche, to Aston Martin og tre Ferrari.

I forhold til sidste år er heller ikke Ford og BMW til start i år. De har dog trukket stikket i denne sæson af andre årsager. 

Men, men, men, vi har stadig de danske favoritter til start for henholdsvis Porsche og Aston Martin, den forsvarende GT-verdensmester Michael Christensen og de to førende kørere i 2019-2020 VM-serien, Nicki Thiim og Marco Sørensen. 

“Det er virkelig ærgerligt, at vi kommer til at mangle de stærke hold på Le Mans,” fortæller Michael Christensen fra sin bopæl i London. “Men deres fravær kommer det ikke til at gøre det nemmere for os. Vi får stadig stærk modstand fra både Ferrari og Aston Martin, og vi skal køre Le Mans på nøjagtig samme måde, som vi ville gøre, hvis de alle var med. Man kan ikke forvente at få noget foræret, så forberedelser og indsatsen skal være nøjagtig som tidligere ,men nu må vi selvfølgelig afvente og se, hvornår vi kommer i gang med at køre og om Le Mans i det hele taget kan afvikles.”  

 

Foto: Michael Christensen, Porsche Motorsport.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loading…

0

Nye Volvo er nu med fartbegrænser

Bilimportør bag klassisk bilmekka