Nicki Thiim og Marco Sørensen har to løb tilbage i årets World Endurance Championship, men chancerne for at genvinde VM-titlen fra sidste år er minimale.
Til gengæld har de sikret gode kontrakter med Aston Martin Racing de næste to år, erfarer vildmbiler.dk.
De ny kontrakter skulle også give de to danske kører mulighed for at køre flere løb end dem i FIA WEC.
Det forlyder også, at rigmanden, Jan Struwe, har købt en af de ny Vantage V8 GTE-racere, som han lejer ud til racerteamet.
Testarbejdet med den ny racer med AMG-motor kører for fuld speed. Senest har kørerne været en uge i Spanien, hvor de bl.a. har afviklet en 30-timers test.
Der har været forlydender om, at Nicki og Marco kommer til start i den ny racer i 24-timersløbet på Daytona i begyndelsen af det ny år, men det har Aston Martin endnu ikke bekræftet.
Nicki Thiim, Marco Sørensen og Porsches Michael Christensen kommer i 2018/2019 på store opgaver i det ny FIA WEC Super Season-program, der bl.a. vil omfatte to besøg i 24-timersløbet på Le Mans.
Kørerne skal også på Spa to gange og kommer ligeledes på besøg på Sebring for første gang siden 2012. Her skal WEC-kørerne i aktion, straks efter 12-timersløbet i IMSA-serien slutter.
FIA WEC vil efter Le Mans 2019 blive kørt i vinterhalvåret med start i oktober og finale på Le Mans 2020.
Løbsprogrammet i Super Season vil strække sig over 14 måneder, og vil omfatte to 24-timersløb, et 12-timers og fem seks-timers.
Kalenderen er sådan ud:
- May 2018: WEC 6 Hours of Spa-Francorchamps
16/17. June 2018: 24 Hours of Le Mans
- August 2018: 6 Hours of Silverston
- October 2018: 6 Hours of Fuji
- November 2018: 6 Hours of Shanghai
16./17 March 2019: 12 Hours of Sebring
- May 2019: WEC 6 Hours of Spa-Francorchamps
15/16. June 2019: 24 Hours of Le Mans
GIPHY App Key not set. Please check settings