in

Dansker sejrer efter diskvalifikation

De forsvarende mestre, Michael Christensen og Kevin Estre, udbyggede i går føringen i GT-verdensmesterskabet med en andenplads i WEC-afdelingen i Shanghai. 

Men en diskvalifikation af den vindende AF Corse Ferrari på grund af for lav ridehøjde, 50 mm, betød, at de to Porsche-køreren blev tilkendt sejren og kunne dermed sætte yderligere syv point ind på kontoen. 

De fører nu, efter tre løb VM-serien, med ti point foran nærmeste konkurrent. 

“Det er selvfølgelig altid sjovere at vinde på banen, men vi blev selv ramt af en straf i løbet, der ganske givet kostede os sejren i første omgang. Som sagt, så er det aldrig sådan man ønsker at vinde, men vi tager sejren og håber vi kan vinde på banen næste gang” sagde Michael Christensen efter at have fået besked om Ferrari-diskvalifitationen. 

Aston Martin-kørerne, Nicki Thiim og Marco Sørensen var også fremragende kørende i Shanghai. De styrede løbet, men med en time tilbage blev Marco Sørensen ramt af en punktering, og det sendte dem ned på en skuffende femteplads. 

Den blev senere konverteret til en fjerdeplads på grund af Ferrari-diskvalifikationen og de ligger nu på tredjepladsen i mesterskabet, fem point efter nummer to.  

 High Class Racings Anders Fjordbach, Mark Paterson og Kenta Yamashita ligger sammenlagt nummer otte efter en sjetteplads i LMP2-klassen. 

I GTE/Am ligger Nicklas Nielsen, AF Corse Ferrari, sammenlagt nummer to efter en fjerdeplads i Shanghai, mens David Heinemeier Hanson, Porsche, er placeret på en tiendeplads.

De blev henholdsvis nummer fire og fem i Shanghai. 

Næste løb i WEC køres i Bahrain den 12. September. Det er et ottetimers løb. 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

SuperCup-kørere skifter til TCR

Gode tips: Gør din bil vinterklar