in

Ny dansk sportsvogn klar til salg

Den kan indregistreres, men du skal ikke forvente at møde den ny danskproducerede Agile SCX sportsvogn på de danske landeveje. 

“Det er bygget til race og track-days,” siger Tim M. Hansen, der har udviklet bilen, som bygges af Agile Automotive og House of Composites. 

Uden afgift og moms er prisen 499.000 kr.

Derfor! 

House of Composites producerer blandt andet dele af kulfiberkomposit til Formel 1- og Le Mans-racere, og Agile SCX har derfor selvfølgelig chassis og karosseri i kulfiber. 

Motoren en centerplaceret firecylindret, 1,6 liters Ford EcoBoost med 225 hk. Kræfterne overføres til baghjulene gennem en sekstrins gearkasse og med en samlet vægt på bare 600 kg er den aldeles hurtig i aftrækket. 

0-100 km/t. på fire sekunder og en topfart på 235 km/t. 

Agile SCX havde Danmarks-premiere i sin endelige version ved Munkebjerg Hillclimb ved Vejle i weekenden. 

Med chefingeniør og medejer Tim M. Hansen i førersædet. 

Som baneracer kan Agile SCX anvendes i Special Saloon Car-klassen og i Dansk Endurance Championship, DEC. 

“Vi har fået henvendelser fra flere interesserede i motorsporten, men vi producerer kun til ordre, så først når der er skrevet slutsedler, går produktionen i gang,” siger Tim M. Hansen. 

Det forventes at blive til efteråret. 

Agile SCX, der er bygget med overvejende danske komponenter, har været igennem et 4.000 kilometer langt testforløb.

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Nicklas Nielsen flyvende på Nürburgring

Sådan sparer vi på biludgifterne