Rækkevidde, rækkevidde, rækkevidde!
Det er det, kunderne til elbiler går mest op i – sammen med prisen!
Er det også det vigtigste for dig, skal du ikke forelske dig i Mazdas nye elbil, MX-30, for den har med et batteri på kun 35,5 kWh bare en rækkevidde på 200 kilometer.
Batterikapacitet har den japanske bilproducent valgt ud fra den betragtning, at det er mindre miljøbelastende at producere end et større batteri, og at det opfylder mange menneskers daglige transportbehov.
Det kan jo altid diskuteres!
Elmotoren yder 143 hk og 265 Nm, tophastigheden er 140 km/t,den accelererer fra 0-100 km/t på 9,7 sekunder, og Mazda har ved udviklingen af MX-30 lagt afgørende vægt på, at den kører og føles som enhver anden Mazda.
Det forlyder, at MX-30 i 2021 kommer i en version med rækkeviddeforlænger, og det lyder interessant, for motoren der skal drive en generator bliver en lille wankelmotor.
Den dynamiske japanske crossover går designmæssigt mod strømmen og ikke mindst med bagdørsarrangementet, der er små, til børn, og bagudhængslede.
Det bliver spændende at prøve den i hverdagen.
MX-30 kommer på dansk asfalt til september til priser fra 240.000 kr. for en veludstyret SKY-version. Derudover kan den fås i en First Edition til 253.000 kr. og en MX-30 COSMO til 270.000 kr.
GIPHY App Key not set. Please check settings