Her har du en forsmag på den kommende BMW i4, der sættes i produktion i 2021.
Concept i4, som den hedder indtil videre, er en firedørs Gran Coupe med elmotor, der yder 390 kW/530 hk, værdier der svarer til en V8-benzinmotor.
Batteripakken har en kapacitet på 80 kWh og giver en elektrisk rækkevidde på op til 600 km (WLTP). 0-100 km/t klares på fire sekunder og tophastigheden er over 200 km/t.
Med sine fire døre tilbyder BMW Concept i4 ikke kun en høj grad af praktikalitet, men også en mere rummelig kabine, end bilens dynamiske proportioner antyder.
Den specielle farve, Frozen Light Copper, er den samme, som blev brugt på BMW Vision iNEXT – konceptbilen for den fuldelektriske SUV, som også sættes i produktion næste år.
De blå elementer på fronten, på siderne og bagpå viser bilens familiemæssige sammenhæng med BMW i og trækker spor tilbage til BMW i Vision Dynamics, som var den første konceptbil for den kommende BMW i4, der blev vist på Frankfurt Motor Show i 2017.
Det ny “BMW Curved Display” er sammen med rattet et helt nyt udtryk for det kørefokuserede design. Næsten alle betjeningsknapper og funktioner er integreret i BMW Curved Display for at opnå en enkel og intuitiv betjening.
Stof-/læderkombinationen på sæderne består af mikrofiber, som er garvet med udtræk af olivenblade, hvilket understreger de bæredygtige materialer, der er brugt i bilen.
BMW Curved Display giver føreren mulighed for at vælge mellem tre forskellige Experience Modes; ”Core”, ”Sport” og ”Efficient”. De forskellige indstillinger har indflydelse på, hvordan interiøret ser ud og ændrer display og grafik efter eget valg.
Efficient-mode giver for eksempel ”Assisted Driving View”, som åbner op for en dybere indsigt i bilens teknologi – og viser blandt andet hvordan, bilen kommunikerer med omverdenen.
Den verdensberømte komponist, Hans Zimmer, arbejder sammen med BMW Sound Designer Renzo Vitale under navnet ”BMW IconicSounds Electric” om udvikling af akustiske lyde i BMW Concept i4. Dette gælder for eksempel lydbilledet, når man åbner dørene og starter bilen.Præstationer som en V8
I den kommende BMW i4 er den elektriske motor, ladeenheden og højspændingsbatteriet helt nyudviklet og gør det muligt for BMW Group at tage et nyt og vigtigt skridt mod den elektriske fremtid.
BMW Concept i4 byder på flere verdenspremierer, herunder også det nye BMW-logo, som vil blive brugt i alle visuelle udtryk fremover. Det todimensionelle logo skal signalere åbenhed og transparens – med reduceret brug af farver og proportioner.
BMW’s elektrificeringsstrategi:
BMW Group har allerede leveret over en halv million elektrificerede biler. I slutningen af 2021 har BMW Group som mål at have solgt over en million elektrificerede biler.
BMW Group tilbyder allerede nu 12 fuldt elektriske biler og plug-in-hybrider. I 2023 har BMW Group 25 elektrificerede modeller i porteføljen, hvoraf halvdelen vil være fuldelektriske. I 2021 er 25 pct. af de biler, som sælges i Europa, elektrificerede. Denne andel vil stige til 33 pct. i 2025 og 50 pct.i 2030.
GIPHY App Key not set. Please check settings