Eks DTC-køreren Michael Markussen har været på Circuit de Barcelona-Catalunya for at forberede sig til FIA WEC LMP2 rookie-testen med High Class Racing i Bahrain (læs gårsdagens artikel) den 8. december.
Hans første møde med LMP2-prototypen var i en eks-High Classs Racing Dallara, som er blevet solgt til danske KEO Racing med henblik på deltagelse i ELMS i 2020.
“Det var fantastisk at køre Dallaraen. Med 200 heste flere og meget mere downforce i forhold til den LMP3, jeg har kørt i år, var der virkelig noget at arbejde med. Men jeg syntes det gik godt, og jeg føler mig lidt mere klar til rookie-testen i Bahrain,” fortæller Michael Marcussen til vildmbiler.dk
Udover Michael Marcussen var der to andre kørere med til testen i Barcelona, og de kørte sammenlagt over 600 kilometer i KEO-raceren, der på dagen blev serviceret af High Class Racings ingeniør og mekanikere.
WEC-køreren Anders Fjordbach deltog også i testen, men blot for at sætte en tid, der tre andre kunne måle sig imod.
Der er ikke meldt tider ud for de tre testkørere, men Dailysportscar.com skriver, at Michael Markussen havde imponeret med sin speed.
KEO racing, der valgt at køre på Goodyear-dæk i stedet for Michelin, fortsætter sit testprogram i vinter i Barcelona (igen) og på Motorland Argon.
High Class Racing har overvejet at køre Asian Le Mans Series med deres anden Dallara (De kører selv Oreca, red), men de planer er blevet droppet for at hold efuld fokus på deres WEC-program og European Le Mans Series.
De håber at kunne sælge eller leje Dallaraen ud.
GIPHY App Key not set. Please check settings