in

Magnussen: Le Mans bliver fantastisk 

“Det bliver et rigtigt dansker-opgør” 

Verdens mest vindende racerkører, Jan Magnussen, glæder sig til årets Le Mans.

Til mødet med landsmændene Michael Christensen  Porsche, og Marco Sørensen, Nicki Thiim og Christoffer Nygaard i Aston Martin.

“Bilerne er meget lige, så det bliver et fantastisk race,” siger Magnussen til vildmbiler.dk 

Han ærgrer sig dog over, at Michael Christensen ikke fik chancen i Porsche LMP1-prototype.

“Men når det så er sagt, er jeg glad for at skulle kæmpe mod ham i GTE-Pro-klassen, for han er en stjernekører,” siger Magnussen, der med sin flotte sejr i 24-timersløbet på Daytona ikke alene satte et flot Rolex-ur på venstre håndled, men også satte et en ny triumf og en slat penge ind på sejrskontoen. 

Jan Magnussen var rigtig godt kørende i den ny Corvette sidste år, og kun problemer med en airjack i pitten forhindrede ham og hans teamkammerater i at kæmpe med om sejren.

“I år er vi bedre forberedt. Vi kender bilen bedre og nogle aerodynamiske forbedringer gør også godt på en bane som Le Mans,” siger Magnussen. 

Men der er et men! ACO har nemlig ikke meldt noget ud om “balance of performance”, som beregnes noget anderledes end i USA.

“ACO kigger i øjeblikket på data’erne fra sidste år, og da de tre mærker i klassen ikke kommer med nye biler, har de et godt  beregningsgrundlag,” slutter Jan Magnussen.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Her er otte biler, der kører over 30 km/l.

Twingo bliver billigere