Direktøren for FDM Motorsport, den tidligere formel-kører Jesper Carlsen, skal være coach for Kevin Magnussen.
Fordi der står meget på spil for Kevin lige i øjeblikket, hvor Renault og andre teams arbejder på at få deres kører-sammensætning på plads til 2017-sæsonen.
Det er FDM og Kevins sponsor, Anders Holch Povlsen fra Bestseller, der har lavet aftalen med Jesper Carlsen, som tidligere har arbejdet med unge Magnussen.
Det betyder, at Carlsen i dag er til det belgiske Grand Prix på Spa, og at promotor Peter Elgaard overtager hans opgaver på FDM Jyllandsringen.
…
23-årige Emilie Rath, der er uddannet på Århus Tech, bliver den første danske kvinde i Formel 1. Efter en vellykket praktikperiode er hun blevet fastansat som fast mekaniker i Manor’s Formel 1-team.
En stor drøm er gået i opfyldelse for den målbevidste pige. Herfra skal der lyde et stort tillykke.
…
Christina Nielsen skal i weekenden på mesterskabsjagt i det amerikanske GTD-mesterskab på Virginia International Raceway, og det betyder, at hun må overlade sædet i Formula Racings Ferrari i ELMS-løbet på Paul Richard i weekenden til Formel 3-køreren Mikkel Jensen.
“Det bliver spændende og udfordrende. Jeg har aldrig kørt et løb sammen med andre klasser på banen samtidig, så det bliver en ny udfordring. Men en racerbil er en racerbil, og det gælder om at finde den rette kørestil hurtigst muligt og så ellers arbejde sig videre derfra,” siger Jensen
Det fire timer lange ELMS-løb flages grønt søndag klokken 14.00 og kan som altid følges live på seriens eget website, www.europeanlemansseries.com.
…
Corvette Racings Jan Magnussen og Antonio Garcia går efter den generelle sejr, når det går løs med niende afdeling af WeatherTech Sportscar Championship på Verginia International Raceway i weekenden. Løbet er nemlig sæsonens eneste, hvor kun GT-bilerne deltager.
..
Som afsløret i vildmbiler.dk debuterer den tidligere franske mester i Formel 4, Lasse Sørensen, for Massive Motorsport i DTC ved Danmarks Grand Prix i weekenden.
“Jeg testede bilen i onsdags og det gik godt, så nu jeg glæder jeg mig bare til at komme i aktion for Massive Motorsport. Bilen var lidt af en håndfuld, og en del anderledes end alt andet som jeg har prøvet før. Jeg har indtil nu kun kørt løb i formel–biler, så der er et nyt kapitel i min karriere. Derfor er mine forventninger her i begyndelsen heller ikke sat urealistisk højt,” fortæller GT-køreren Marco Sørensens lillebror.
…
Nicolai Sylvest måtte se til fra sidelinjen ved ADAC GT Masters-løbet på Zandvoort.
AMG Team Zakspeed-teamets førstebil blev nemlig slemt skadet under tidtagningen og da man ikke havde tilstrækkeligt med reservedele på banen til at reparere den, måtte tage stumperne fra Sylvests bil.
Til søndagens løb var der ankommet nye reservedele til Zandvoort, så Nicolai Sylvest og Nikolaj Rovigues bil kunne starte i det andet løb. Det blev desværre til en kort fornøjelse, for efter fem omgange skred Nikolaj Rovigue af banen, ramte autoværnet og beskadigede bilen så meget, at Nicolai Sylvest ikke kom på banen.
Surt show for den talentfulde juniorer, der har gjort et stort indtryk hos AMG Team Zakspeed.
Næste opgave: Finale i ADAC GT Masters på Hockenheim den 1.-2. oktober.
…
På Hungaroring er Nicolaj Møller Madsen sammen med sin tyske holdkammerat Markus Pommer til start i fjerde afdeling af BlancPain Sprint Series Cup. Parret kører Audi R8 LMS for tyske Phoenix Racing og ligger før løbet i Ungarn på andenpladsen i Silver Cup.
…
Årets største sportslige udfordring venter DASU Rally Challenge–teamet Jacob Madsen/Line Lykke Jensen, når de i deres Opel Adam stiller til start i det tjekkiske EM-løb Barum Czech Rally Zlín kommende weekend. Teamet er støttet af DASU og Opel Danmark.
Læs mere på www.fiaerc.com. Løbet kan ses live på Eurosport Player.
…
Team Danmark-støttede Anders Fjordbach var flyvende i VLN-afdelingen på Nürburgring Nordschleife, der hvor drenge bliver til mænd.
Sammen med manden, der om nogen kender den den udfordrende bane, Frank Stippler, startede de sekser efter en lovende tidtagnig, hvor de bare var fire sekunder fra pole position.
Efter sidste pitstop i løbet begyndte Fjordbach jagten på en topplacering. Han kørte sig op på tredjepladsen med en BMW foran sig. Han hentede ti sekunder pr. omgang og med fem omgange tilbage gjorde han sig klar til det afgørende angreb.
Men så skete det, der ofte sker i VLN-løbene med de rigtigt mange biler på banen. Anders Fjordbachs Phoenix Audi R8 LMS GT3 blev under en overhaling påkørt af en langsom BMW 235 med det resultat at en sporstang knækkede.
“Ærgerlig afslutning på et ellers veldisponerede løb med udsigt til skamlen,” siger Anders Fjordbach, der vandt sæsonens to første løb på banen i “Det Grønne Helvede”.
…
Det blev til sæsonens fjerde sejr i træk for Esben Hegelund og Karsten Isaksen, da de sidste weekend deltog i Sydhavsrally på det vestlige Lolland. Holdet i den hvide Skoda Fabia R5 scorede også så mange point, at de er sikre på at blive Danmarksmestre i den hurtige firhjulstrækker-division, selv om der stadig resterer to mesterskabsafdelinger.
”Det er bare fantastisk, at vi er Danmarksmestre. Det havde jeg ikke regnet med,” lød det fra Esben Hegelund, efter at pointene var talt sammen. ”Det er en overraskelse for mig, for jeg havde ikke regnet på det inden løbet. Det er ikke bare en overraskelse. Det er også en dejlig overraskelse.”
…
Efter sommerpausen i FIA World Endurance Championship, ser den danske Aston Martin fabrikskører, Marco Sørensen, nu frem sæsonens resterende løb i Mexico, USA, Japan, Kina og Bahrain.
Sammen med Nicki Thiim ligger Sørensen på en samlet tredjeplads i VM stillingen i GT sportsvogns klassen for professionelle kører.
Anden halvdel af sæsonen skydes i gang den 3. september, på Formel 1 banen i Mexico.
Indtil videre har sæsonen budt på hård modstand. Især Ferrari og Ford har presset godt på danskerbilen, som er bedst kendt under navnet ”Danetrain”. Alligevel har kørerne leveret stærk kørsel og formået at levere stabile resultater.
Inden 2016 sæsonen skiftede Aston Martin dækleverandør fra Michelin til Dunlop, et skift som har krævet stor tilpasning.
”Skiftet har krævet tilvænning både fra kørere og team, dækkene arbejder anderledes, men det tætte samarbejde har i løbet af sæsonen bragt os tættere på det optimale,” fortæller Marco Sørensen.
…
Anders Fjordbach og Dennis Andersen kører i dag fjerde afdeling i Renault Sport Trophy på Paul Richard for High Class Racing.
Bilerne i serien er ens Renault RS 01, og de er ifølge Anders er en del hurtigre over en omgang på den fransk bane.
GIPHY App Key not set. Please check settings