Massive Motorsport vil have deres eget Legend Car-mesterskab. Derfor har bestilt fem biler, som skal køre i den allerede eksisterende klasse, men med egen præmieoverrækkelse, præmiepiger og hvad der ellers hører til et godt show.
Efter hvad vildmbiler.dk erfarer, er det århusianske team også interesseret i at købe den nuværende klasse, der har Tom Pedersen fra Padborg Park som promotor. Det rygte skyder teamchef Casper Elgaard dog ned.
…
Porsches fabrikskørere fortæller på fabrikkens motorsportsside om deres hjelmdesign. Michael Christensen fortæller, at han selv har designet sine i de lange vintermåneder, hvor racerlivet er mere roligt.
“Jeg kiggede på andre hjelme og fandt det design, jeg syntes var sejest. Jeg har haft mit nuværende hjelmdesign siden 2006. Det fortæller hvem du er, og jeg håber, tilskuerne vil kunne genkende det, når jeg er i bilen,” siger han.
…
Jan Magnussen og Antonio Garcia får igen i år Audi-køreren Mike Rockenfeller som tredje mand i Corvetten i Petit Le Mans på Road Atlanta i oktober.
Et stærkt trekløver!
…
Christina Nielsen er blevet tildelt Colding Pokalen 2015 for hendes fornemme resultater i Tudor United Sportscar Championship i USA, herunder især andenpladsen i GTD-klassen.
Colding Pokalen er udsat af DASU’s tidligere landstræner i karting, guldsmed Kim Colding. Prisen, der er en vandrepokal, gives til en aktiv der med baggrund i karting gør Danmark ære i ind- og udland.
Christina Nielsen vandt i tilgift en afdeling af Pirelli World Challenge-serien og blev kåret til Rookie of the Year i dette mesterskab.
I 2016 blev hun så den første danske kvindelige deltager i Le Mans.
…
Formula Racing stiller denne weekend til start på Spa-banen med den vanlige trio, Mikkel Mac, Christina Nielsen og Johnny Laursen. Ferrari 488-kørerne blev flot nummer to i den seneste ELMS-afdeling på Paul Ricard og tager til Belgien med kampånd og optimisme.
“Vi glæder os til at komme til Belgien. Spa-Francorchamps er en legendarisk bane, og efter en fremragende indsats af hele teamet på Paul Ricard er vi utroligt opsatte og spændte,“ lyder det fra teamchef hos Formula Racing, Allan Jørgensen.
…
Vil du vide mere om Opel Corsa Rally Cup, så skal du lægge vejen forbi Opel Danmarks hovedkvarter på Bredevej 2 i København.
Her kan du få viden omkring, hvad der skal ske i 2017 og høre om erfaringer med klassen i år.
Ønsker du at deltage så send en mail til pressechef Erik Morsing på erik.morsing@opel.com eller ringe til ham 40338058.
…
Anders Fjordbach og Dennis Andersen kører i weekenden på Spa femte afdeling i Renault Sport Trophy i deres High Class Racing anmeldte Renault Sport R.S. 01.
Den unge ålborgenser, der netop blevet indplaceret i Team Danmarks gruppe af elite-atleter, har kontrakt på at køre dette løb, og er derfor tvunget til at melde fra til VLN-løbet på Nürburgring Nordschleife, hvor han sammen med Frank Stippler ellers ligger nummer to i Audi R8 LMS.
“En kontrakt skal overholdes, ellers kommer du jo efter mig,” siger Anders Fjordbach til vildmbiler.dk med et smil.
…
Dennis Lind er ny i Team Danmarks gruppe af elite-atleter, men efter hvad vildmbiler.dk erfarer, kan den “udnævnelse” komme i fare efter hans brud på brud på fogedrettens dom i sidste uge. Her fik han som bekendt forbud mod at køre flere løb efter at have brudt en klokkeklar kontrakt med Massive Motorsport.
I motorsporten går snakken hurtigt og ting bliver derfor også hurtigt misforstået..
Inden denne artikel skaber flere rygter, omkring vores Legend indsats så må jeg (desværre) lige sige at vi for det første ikke har i tankerne at købe Legend serien samt at vores “store” satsning nu altså bare tæller ca 5 biler hvor vi vil lave vores egen interne hygge konkurrence, hvor vi deltager i 4 udvalgte løb henover sæsonen. Så ingen ny Massive serie/mesterskab denne gang 🙂