in

Høje priser bremser elbilsalg

De færreste danske bilister er klar til at udskifte deres benzin- eller dieselbil med en elbil allerede nu.  

Det fremgår af leasingselskabet LeasePlans årlige Mobility Monitor-undersøgelse, som er foretaget blandt 4.000 respondenter fra 16 forskellige lande, heriblandt Danmark.

Undersøgelsen viser, at 22 pct. af de danske bilister forventer at købe en elbil, når det er tid til at udskifte deres nuværende bil. Samtidig svarer 38 pct., at de ikke regner med at vælge en elbil. Næstefter Belgien (10 pct.) og Luxembourg (11 pct.) – på en delt tredjeplads sammen med Holland – er Danmark således det land i Europa, hvor færrest bilister forventer at købe en elbil inden for de næste fem år.

Samtidig viser undersøgelsen, at 36 pct. af respondenterne regner med at købe en elbil næste gang, mens 29 pct. siger nej tak til at investere i en elbil. 36 pct. har endnu ikke besluttet sig.

Ifølge LeasePlans analyse er det især købsprisen, der ser ud til at afholde danskerne fra at købe elbiler. 66 pct. af de danske respondenter svarer, at købsprisen er en medvirkende årsag til fravalget, mens 51 pct. begrunder fravalget med utilstrækkelige lademuligheder og -infrastruktur.

“Købsprisen er den helt store barriere ift. at vælge elbil. Prisen skal sænkes, hvis elbiler skal være allemandseje, og det kræver politisk vilje, hvis det skal ske hurtigt. Eftersom det kræver en fælles indsats at nå dertil, er vi meget åbne for at diskutere, hvordan vi kan sætte turbo på omstillingen til elbiler,” siger Michael Olsen fra LeasePlan Danmark og tilføjer:

“Hvad angår lademuligheder, så kan man faktisk allerede lade sin elbil mange steder rundt om i landet, så nu handler det om at etablere endnu flere ladestandere hvert sted. Desuden skal det gøres endnu lettere at oplade sin elbil både hjemme og på jobbet.”

Undersøgelsen viser desuden, at 46 pct. af de danske respondenter er blevet mere positive over for elbiler inden for de seneste tre år. I samme periode er tre pct. blevet mere negativt stemt.

 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Tusinder har bestilt elektrisk Volvo

Elgaard: Jeg er åben for nyt, og det må gerne blive TCR