in

Dyrt at punktere i nye biler 

Det er ikke alt, hvad EU beslutter, der er helt gennemtænkt! 

FDM har således regnet ud, at det kan koste op mod 4.150 kr., når dækkene på en ny bil med lovpligtigt dæktryksmålet punkterer.

Når det fremover kan blive så dyrt at punktere i nye biler, skyldes det ikke kun den elektroniske dæktryksovervågning TPMS (Tire Pressure Monitoring System), men i høj grad også det lappekit, der i dag har erstattet reservehjulet i de fleste biler.
Lappekittet virker nemlig ved, at der sprøjtes en gummimasse ind i det punkterede dæk, som lukker hullet, hvorefter dækket kan pumpes op igen med den medfølgende kompressor. Massen nøjes dog ikke med at lukke hullet, men lægger sig også omkring den føler, der overvåger dæktrykket.

”De nye lappekit er både smarte og praktiske og gør det nemt selv at lappe dækket, så man kan komme videre. En lapning skal dog følges op af en kontrol på et dækcenter, hvilket som regel er lig med afrensning af fælg og måske udskiftning og ny kodning af trykføler, nyt lappekit og i værste fald to nye dæk. Så hvad der tidligere kunne klares for langt under 1.000 kr., bliver nu en meget dyr affære,” siger Søren W. Rasmussen. 
 
Vil man undgå at bruge de nye lappekit, har en del nye biler fortsat plads til et reservehjul. Merprisen for et nødhjul med donkraft og hjulnøgle løber dog nemt op i 1.500 kr.

Dæktryksovervågning har været et krav til alle biler solgt efter 1. november 2014. 

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Thiim i GT Masters med ung debutant

0

Virtuel Alpine: Kun til de spilleglade