Jeg har i mange år gået med en drøm om at se en Porsche 356 T5B Cabriolet trille ind på matriklen.
Indregistreret i mit navn!
Men jeg må nok erkende, at drømmen kun går i opfyldelse, hvis jeg vinder en pæn sum penge i Lotto.
Og så heldig kan jeg nok ikke være.
Men har du r…… fuld af penge, så er chancen der lige nu.
En 356 T5B Reutter Cabriolet er nemlig på internetauktion hos Campen Auktioner.
Der er tikket 49 bud og prisen var onsdag kl.16.53 oppe på på 325.000 kr.
Der er tale om en årgang 1961 med 75 hestes 1600S motor. Den er på danske plader, registreringsnummer AV 25729. Den er restaureret hos en fransk Porsche-specialist, den er med en komplet ny læderkabine og der medfølger en original nummereret Reutter hardtop.
Et pragteksemplar, siger de hos Campen Auktioner.
Er Porschen også en for stor økonomisk mundfuld for dig, så kig ind på Campens hjemmeside, og se hvad der passer til din pengepung.
Der er mange interessante køretøjer til meget forskellige priser – og flere kommer løbende til.
www.campenauktioner.dk
GIPHY App Key not set. Please check settings