I august 2014 blev formanden for Motorsport Sønderjylland på et møde på FDM Jyllandsringen spurgt om DTC og den ny klasse på Padborg Park, Supertourisme, kunne køre sammen.
Svaret fra formanden Holger Møller Nielsen var et klart og tydeligt NEJ!
Motorsport Sønderjylland, der har promotorlicensen på Padborg Park, mente de havde den ny kongeklasse i dansk banesport.
Og de havde ikke brug for DTC og promotor Peter Elgaard.
I dag har de udsendte en pressemeddelelse på nettet, hvor de inviterer DTC til samarbejde.
Vildmedbiler.dk har forelagt pressemeddelelsen for Peter Elgaard, og han svarer klart og tydeligt:
Supertourime kan ikke tilføre DTC noget.
“Jeg har meddelt Padborg Park, at Supertourisme ikke passer ind i vores koncept,” siger Peter Elgaard. “Flere klasser har ytret ønske om at følge DTC, og de står foran Supertourisme, hvis det skulle blive aktuelt at knytte en ny klasse til. Der tænker jeg specifikt på historisk motorsport.”
“DTC har en aftale med TV2 Sport og en stram tidsplan at følge, så nej, der er ikke plads til Supertourisme og Legend Car, som Padborg Park også nævner i deres henvendelse gennem pressen..”
“Den besked har Padborg Park/Motorsport Sønderjylland for længe siden fået skriftligt, så det undrer mig, at de nu sender en pressemeddelelse om et samarbejde ud.”
Hej med jer alle sammen, kunne det måske ikke være at en Holger Møller måske bare skulle trække sig tilbage og lade andre tage over, så kunne det jo være at der kunne komme en dialog i gang, og ja jeg var også til det møde, og Hr. Møller Nielsen havde som nævnt tidligere ikke en sk.. til overs for DTC, så ja det med at trække sig tilbage og evt. lade være med at stå i vejen for en brugbar udvikling
Steen Nielsen, desværre – for dig – er dit partsindlæg om et eventuelt samarbejde mellem DTC og DST ikke overraskende. Du har for længst vist, at du er en del af DTC og en loyal løbedreng for Peter Elgaard.
Du kan ikke i én eneste artikel fra pressechefen for Danish Supertourisme Turbo – det er mig – se, at DST gør krav på titlen som kongeklasse. Vi respekterer, at den sidder DTC på.
Som journalist på et lokalt dagblad har jeg haft den glæde at dække DTC i tre sæsoner, og i den forbindelse havde jeg et godt samarbejde med Peter Elgaard.
Derfor er udspillet til et samarbejde ved et løb på Padborg Park og et på Jyllandsringen også ærligt ment. Det er som vi ser det et rigtig godt tilbud til publikum.
Peter Elgaard har sendt et foreløbigt svar til formanden for driftsforeningen på Padborg Park. Han skal selvfølgelig kunne sende en mail, uden at den bliver offentliggjort. Men overordnet kan jeg sige, at der ikke er overensstemmelse mellem det, du gengiver på Vildmedbiler, og så det, der er sendt i en mail.
Poul-Erik Thomsen.
Hr. Thomsen, den sidste linje i din kommentar syntes jeg, du skal tage en snak med Peter Elgaard om. Steen Nielsen, chefredaktør vildmbiler.dk – vi ved lidt mere!
Jeg var blevet mere overrasket hvis de havde havde sagt ja. Elgård og Petersen kan jo ikke enes om andet end de ikke kan enes. Så sålænge at de bestemmer bliver der intet samarbejde.