Det bliver sjovere at være bilejer i 2017.
Takket være bl.a. lavere brændstofpriser, skriver FDM.
Ifølge Skatterådet vil listeprisen på en liter benzin i 2017 være på 11,49 kr. Det er 76 øre lavere end i 2016 og hele 1,75 kr. lavere end for to år siden.
For en gennemsnitsbilist, der kører 18.000 km om året i en bil, som kører 15 km/l, betyder det en besparelse på 76 kr. om måneden eller 912 kr. om året.
Småpenge, ja, men det går da i den rigtige retning!
Ændringen af registreringsafgiften kan også få betydning for bilbudgettet.
Konkret betyder det, at biler der koster mere end 150.000 kr. bliver op til 10.000 kr. Billigere.
Er du derimod på markedet for en mindre familiebil i mellemklassen, er der ikke den store grund til at smile.
“Der er nemlig allerede i dag et forholdsvist stort værditab på mikrobiler, og med den seneste sænkning kommer de under yderligere pres. Bilerne er ikke faldet i afgift, men er i konkurrence med mellemklassebiler på brugtvognsmarkedet, som omvendt er blevet billigere i afgift ad to omgange,” siger forbrugerøkonom i FDM, Allan Skytte Christensen.
GIPHY App Key not set. Please check settings