De har trukket sig ud af samarbejdet med Team FP Racing og dannet deres eget team, HM Racing.
“Vi har været meget tilfredse med samarbejdet med teamejer Freddy Petersen, men vi vil gerne prøve at lave tingene på vores egen måde,” siger brødrenes far, Ole Eberhardt, der over for vildmbiler.dk påpeger, at “bruddet” er sket god ro og orden.
HM Racing fortsætter i DTC de næste to år, hvorefter planen er, at de vil forsøge sig med GT-racing i udlandet.
“Vi er meget glade for at være en del af DTC, det er toppen af dansk racing, niveauet er højt og har en stor fremtid,” siger Ole Eberhardt.
De to talentfulde brødre kommer til start i næste sæson i ny biler, indkøbt i USA og med de seneste opdateringer, det vil sige forbedrede bremser, ny lettere kobling og svinghjul samt bredere dæk. Begge racerbiler er af mærket Chevrolet Camaro.
“Vi har lært meget af samarbejdet med Team FP Racing, og vi føler os godt rustet til næste år, hvor placeringerne som nummer 13 og 14 gerne skal veksles til Top-8-placeringer,” siger Ole Eberhardt.
I dette års Rookie-mesterskab blev Nicolaj nummer to, mens Martin blev nummer tre og ligeledes nummer tre i under 21-mesterskabet. Sideløbende med aktiviteterne i DTC, vil HM Racing arbejde på at finde et sæde til brødrene i en GT-racer i et langdistanceløb ude i Europa. “Det helt store mål er GT-racing fra sæsonen 2018,” fortæller Ole Eberhardt.
Det projekt, og DTC, kommer de to brødre til at arbejde hårdt for. De skal nemlig selv ud at stemme dørklokker for skaffe sponsorer.
(En sund indstilling og det skal HM Racing have ros for, red).
Team FDM Event er navnet på et andet nyt team i DTC. Det er Event-chef Jesper Carlsen, der står bag satsningen, og de to kørere, der står stærkest i forhold til et sæde i de to biler, er Legend Cup-vinderen Kasper H. Jensen, der snuste til DTC i DM-finalen, og Søren Zülau, begge instruktører hos FDM Event på FDM Jyllandsringen.
Jan Magnussen kommer næste år i en ny bil. Den gamle blev solgt straks efter DM-finalen til Henrik Nøhr, der sammen med Jesper Sørensen og Stephan Høyer har dannet et københavnsk DTC-team.
En interessant ny kører i DTC er nordmanden Christer Gislerud, der er et velkendt navn på FDM Jyllandsringen, hvor han har huseret i Special Saloon Car-Klassen, først i en Porsche og senest i en fantastisk hurtig Stealth.
“Jeg har fulgt NTCC/DTC i et par år, de tre sidste løb på helt tæt hold, og efter det var jeg ikke i tvivl om, hvor jeg skulle fortsætte min karriere,” siger han og fortsætter, “det er en topprofessionel serie, som har overtaget STCC’s plads som toppen af skandinavisk racing og med et felt på over 20 biler og to løb på bybaner, bliver det 2015 en meget interessant sæson.”
Team Polar Seafood, der i år har haft Anders Fjordbach og John Nielsen i teamets to biler, har ikke den ny sæson plads. Teamejer Søren Fjordbach er ved at evaluere sæsonen og varsler flere ændring, bl.a. på hele teamets set-up. Det eneste, der ligger helt fast er, at de to biler bliver ombygget fra de nuværende Dodge Challenger til Chevrolet Camaro.
“Meget er gået galt i år, så når vi nu skal begynde på en frisk, kan vi lige så godt starte med starte med “nye” biler,” siger Søren Fjordbach til vildmbiler.dk.
2015 kan også blive sæson, hvor vi kan komme til at se helt andre karrosserier på banen.
Det er ikke kun kørerne og teamsene, der sætter farten op i 2015, også promotor Peter Elgaard har mange og spændende planer i støbeskeen, bl.a. vil han gøre åbningsløbet lidt mere interesant end tidligere, bl.a. ved at invitere FDMs medlemmer inden for.
Løbskalenderen for 2015 er for DTCs vedkommende på plads, og sendt til godkendelse hos DASU, og med de mange spændende baner klassen skal køre på, bl.a bybanerne i Århus og københavn samt motorsportsfestivalen på Rudskogen samt Danmarks Grand Prix og DM-finalen, vil DTC-kørerne møde flere end 100.000 tilskuere i 2015.
GIPHY App Key not set. Please check settings