in

Billigere biler? Vent med at købe

Står du og skal handle ny bil, gør du klogt i at trække den lidt.

For registreringsafgiften er nemlig et tema i de igangværende finanslovsforhandlinger, som finansminister Claus Hjorth Frederiksen i disse timer bakser med at få forhandlet på plads med de blå partier.

»Det kan jo være, at bilerne bliver billigere, og så er det jo fornuftigt at vente et par dage. Og det er nok det, vi taler om,« siger forbrugerøkonom i FDM, Allan Skytte Christensen, til TV 2. 

Årsagen til, at registreringsafgiften er til debat igen er, at det angiveligt var langt billigere end forventet at sænke afgiften i 2016.

Det er Liberal Alliance, der gerne ser, at afgiften bliver sat ned, og ifølge TV2s Anders Langballe er det noget, ingen for alvor har noget imod.

Hvordan man teknisk vil løse det, er uvist – om det enten er fra toppen, så det primært er de dyre biler, der får besparelsen, eller om man også vil lette afgiften på billige biler – vides endnu ikke. Det er sådan noget, man sidder og roder med i øjeblikket,« siger han til TV2.

Mandag skrev Liberal Alliances skatteordfører, Joachim B. Olsen, i sin blog på TV 2, at landets bilister bidrager med 47 milliarder kroner om året til statskassen.

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Sjælden Ferrari til en vanvittig pris

Danske stjerner tæt på dobbelt VM-triumf