in

Danske stjerner tæt på dobbelt VM-triumf

Efter at have vundet de to sidste afdelinger i verdensmesterskabet for GT-biler (WEC), får Ford en ordentlig en på sinkadusen i 6-timers finaleløbet i Bahrain den 19. november.

FIA har været inde og kigge på Ford GT’ernes data efter de to løb, og resultatet er en heftig Balance of Performance-justering. 20 kg ekstra vægt og en svækkelse af turbo-trykket over hele omdrejningsregistret.

Ford Chip Ganassi Team UK bossen, George Howard-Chappell, fortæller til Autosport.com, at BoP-justeringen betyder tre-fire procent mindre motorkraft, og at det sammenholdt med de forøgede vægt betyder et tab på et sekund pr. omgang.

Ingen andre biler har fået pålagt ændringer. Således heller ikke det danskejede Aston Martin-team (Jan Struve) og de to kørere, Nicki Thiim og Marco Sørensen.

Og det er positivt for Young Driver Aston Martin, der er i direkte kamp med Ford Chip Ganassi om verdensmesterskabet for teams i finaleløbet i Bahrain.

Det danske team er bare to point foran den bedste Ford GT, så Nicki Thiim og Marco Sørensen skal holde kablet helt stramt for at få verdensmesterskabet i hus.

Lykkes det, vil det være det bedste resultat nogensinde for et rent dansk hold i GT-racing.

I kørermester har Nicki Thiim og Marco Sørensen lidt mere luft med et forspring på 12 point til de to Ferrari-kørerne Rignon og Bird.

De regerende verdensmestre, Porsches fabrikskørere, Michael Christensen og Richard Lietz, er også med i Bahrain, men deres rolle i dette års verdensmesterskab er for længst udspillet.

Eller rettere, de har aldrig været “inde” i det. Deres Porsche 911 RSR er bare ikke konkurrencedygtig.

De er også med i Bahrain, men deres rolle i mesterskabet er for længst udspillet.

Eller rettere, de har aldrig været “inde” i det. Deres Porsche 911 RSR er bare ikke konkurrencedygtig.

I GTE-Am er David Heinemeier-Hanson igen til start for Abu Dhabi-Proton Racing, og de har en stor chance for at køre en tredjeplads hjem i teamkonkurrencen.

I kørermesterskabet derimod syntes chancerne udspillet for danskeren.

 

FIA World Endurance Cup for GT-kørere:
1. Sørensen/Thiim (Aston Martin)…………….131 point
2. Rigon/Bird (Ferrari)………………………………119
3. Mücke/Pla (Ford)………………………………….110
4. Bruni/Calado (Ferrari)…………………………..110
5. Priaulx/Tincknell (Ford)………………………..105,5

FIA Endurance Trophy for GTE Pro-team:
1. Young Driver AMR nr. 95 (Aston Martin)…131 point
2. Ford Chip Ganassi nr. 67 (Ford)…………….129
3. Ford Chip Ganassi nr. 66 (Ford)…………….121
4. AF Corse nr. 71 (Ferrari)……………………….119

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Billigere biler? Vent med at købe

Alfa afslører deres ny SUV i LA