in

Bedste racervenner i vild GT-duel

De er teamkammerater hos Aston Martin Racing, de har sammen vundet FIA World Endurance Championship og så er den verdens bedste venner. 

Men i weekenden kommer venskabet på en hård prøve. De skal nemlig køre mod hinanden i en TF Sport anmeldt Aston Martin Racing V12 Vantage GT3 i første afdeling af det i år vildt stærke britiske GT-mesterskab på Oulton Park. 

Et løb ingen af dem har lyst til at tabe, eller måske rettere, et løb de vil gøre alt for at vinde. 

Det handler om prestige og om at have håneretten. 

Vildmedbiler.dk tror på, at Nicki Thimm er den skarpeste i denne sprintdiciplin og derfor vil vinde sæsonpremieren. Men der et men, et stort men. 

De danske stjerner skal nemlig køre sammen med to engelske gentlemen-drivers, Thiim med Mark Farmer og Marco med Derek Johnstone. 

Farmer er 56 år og sluttede på fjerdepladsen i det britiske GT-mesterskab i både 2016 og 17 med en førsteplads sammen med John Barnes i 2016 som bedste resultat.  

Ligeledes 56-årige Johnstone vandt mesterskabet i 2016 og blev nummer tre sidste år. I begge sæsoner sejrede han to gange sammen med Jon Adams. 

Det ligner en lille fordel for Marco Sørensen. 

Der deltager ikke færre end fem AMR-fabrikskørere i det britiske GT-mesterskab, og de kommer alle for at vise, at de er bedst. 

Det værste scenarie vil være, at de fucker det hele op i første sving. 

Straks efter løbet i England i weekenden drager Nicki Thiim til Zolder i Belgien, hvor han sammen med én anden AMR-fabrikskører, Maxime Martin, skal køre første afdeling i Blancpain GT-series Endurance Cup. 

Et stramt program, men det er noget der passer den hurtigere dansker rigtig godt. Han kører allerhelst hver weekend. 

“Go hard or go home”, er hans motto, og det lever han op til, hver gang har tager styrthjelmen på. 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

Toyota afslører ny skarp RAV4

Dansk formel-kører til tops i England