in

Toyota afslører ny skarp RAV4

Toyotas RAV4, der er verdens bedst sælgende SUV, vises på den kommende biludstilling i New York i en helt ny version. 

Selv et lynkig på vedstående billede afslører, at der er tale om en helt ny bil, fra inderst til yderst. 

Skarp, smart og elegant som sin lillebror CH-R.

Den ny RAV4 er med en længde på 460 cm stort set samme størrelse som den nuværende generation, men udhænget for og bag er mindre og akselafstanden er øget med tre cm for at få mere plads i kabinen. 

Det vil være muligt at vælge mellem to nye TNGA-drivlinjer. Begge er både mere brændstoføkonomiske og samtidig også kraftigere, end dem man kender fra den nuværende RAV4.  

Den mest populære bliver uden tvivl en ny hybridmotor, der kombinerer en 2.5-liters benzinmotor med hele to elmotorer, hvoraf den ene i den firehjulstrukne udgave udelukkende driver baghjulene. På den måde optimeres brændstofforbruget betydeligt til trods for det ellers normalt benzinslugende firehjulstræk. 

En ny 2.0-liters benzinmotor bliver alternativet for de, der ikke tiltales af hybrid. I benzinudgaven vil det være muligt at vælge mellem manuelt eller automatgear.  

Pressechef hos Toyota Danmark, Anders Tystrup, fortæller til vildmbiler.dk, at flere informationer om den ny RAV4 inklusive priser vil blive offentliggjort tættere på introduktionen i første kvartal næste år. 

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Historisk MINI er helt elektrisk

Bedste racervenner i vild GT-duel