in

Audi går i kødet på Tesla 

0

Tesla presser de store bilfabrikkerne ud i noget, de rent faktisk ikke har lyst til.

At producere elbiler!

Senest har Audi præsenteret en R8 e-tron, der skal dæmme op for den succes Tesla oplever rundt om i verden.

Audi sagde ellers, da de for et par år siden viste en protype af R8 e-tron frem, at den var tænkt som et rullende laboratorium, og ikke skulle sættes i produktion.

Men man har selvfølgelig ret til at have et standpunkt, til man får et andet.

De hestekraftgale kender R8 for dens potente V10-motorer på henholdsvis 540 hk og 610 hk.

Helt så heftig er e-tron ikke. Men 455 elektriske heste er da ikke at kimse af.

Ej heller accelerationen, der hedder 0-100 på 3,9 sek. Topfarten er 250 km/t. og rækkevidden 450 km.

Audi R8 kommer i klasse med Tesla S 4×4, der rykker fra stående til 100 på 3,4 sek., klarer 250 km/t. og har en rækkevidde på 480 km.

Takket være 700 hestekræfter fra el-motorerne.

Selv om Audi haler ind på Tesla med R8 e-tron, er de alligevel et par skidt bagefter den amerikanske elbil-producent.

Tesla har nemlig allerede en elektrisk SUV på vej. Den kommer senere i år, mens en bil i Audi A4-størrelse følger til næste år.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings