in

Ford Mustang vil udfordre Tesla

Stærke kræfter, fed lyd og voluminøst design, det er det, vi forbinder med Ford Mustang. 

Men nu sætter Ford alt ind på, at en elektrisk udgave af “hesten” skal blive et vendepunkt for den skrantende bilproducent. 

Og det var næppe tilfældigt, at præsentationen fandt sted i en flyhangar blot en lille gåtur fra Tesla-chefen Elon Musks SpaceX-hovedkvarter i Californien. 

Målet er, at den ny Mustang Mach E skal drille Tesla. 

Mach-E er en strømlinet og smuk SUV, der giver køreglæde for alle pengene med elektrisk råstyrke, millimeterpræcist styretøj og avanceret online-teknologi, der kontinuerligt optimerer elbilen og gør den endnu bedre med tiden, skriver Ford i en pressemeddelelse. 

Mustang Mach-E vil kunne fås i både baghjuls- og firehjulstrukne udgaver med enten standard eller udvidet batterirækkevidde, der alle drives af en permanent magnetmotor.  

Den baghjulstrukne model med udvidet batteri har en rækkevidde på op til 600 km målt efter den nye og strengere WLTP-norm (World Harmonised Light Vehicle Test Procedure). De firehjulstruknede modeller er med et udvidet batteri der yder 337 hk (248 kW) og har et drejningsmoment på 565 Nm.  

Ford har også en særlig performance-udgave ved navn Mustang Mach-E GT på hylden. Den har 465 hk (342 kW), et drejningsmoment på 830 Nm og den vil kunne klare 0-100 km/t på under fem sekunder. 

Ford gør opladningen til en leg ved både at give kunder flere forskellige opladningsløsninger til hjemmet og adgang til det offentlige ladenetværk FordPass Charging Network. 

FordPass-appen kan i kombination med et indbygget FordPass Connect-modem i bilen give adgang til Europas største ladenetværk i samarbejde med opladningsvirksomheden NewMotion.  

Det offentlige ladenetværk består af mere end 125.000 ladestationer fordelt på 21 lande, hvor kunderne ubesværet kan oplade deres Mustang Mach-E, når man eksempelvis er på ferie. Betaling for opladning foregår via én enkel konto, så det både er nemt og hurtigt hver gang4. 

Ford er derudover både medstifter og partner i IONITY-konsortiet, der forventer at anlægge 400 lynladestationer fordelt over Europa inden udgangen af 2020. Disse særlige ladestationer tilbyder kraftigt reducerede opladningstider og er ideelle til langdistancerejser.  

Med lynopladning på 150 kW kan en Mustang Mach-E med udvidet batterirækkevidde og baghjulstræk oplade 93 km rækkevidde på blot ti minutter5. Mustang Mach-E med standard rækkevidde anslås at kunne lade op fra ti til 80 procents batteri på ca. 38 minutter ved en lynladestation. 

Ford har annonceret, at vil bruge komkring 80 milliarder danske kroner på at udvikle el- og hybridbiler frem mod 2022. 

 

Prisen for Ford Mustang Mach-E begynder fra 451.897* kroner med 75 kWh og baghjulstræk (prisen er beregnet ud fra 2021-afgift, altså 65 procent af registreringsafgiften).  

Mustang Mach-E forventes lanceret i Danmark i december 2020, men kan bestilles fra sommeren 2020 med forventet levering i starten af 2021.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Dansker køber sjælden SAAB

Så tænd dog de baglygter!