in

Vil du være rallystjerne, så er det nu!

Går du med en drøm om at blive rallykører.

At blive den ny Sebastien Loeb!

Så er det med at komme til tasterne, for Opel Danmark er interesseret i at høre fra dig i forbindelse med et nyt spændende rallyprojekt.

De vil gøre dig til stjerne på grusvejene, der hvor drenge bliver til mænd!

Og når jeg nævner Sebastian Loeb i den forbindelse, er det fordi han netop blev opdaget i et lignende projekt i Frankrig.

Det viser bare, at det godt kan lade sig gøre at få en rallykarriere uden at have rige forældre eller store firmaer som sponsorer.

Opel Danmark vil ud fra dine besvarelser på hjemmesiden, www.rallytalent.dk, vælge 10 emner ud til en test på FDM Sjællandsringen.

“Vi vil i udvælgelsen lægge vægt på unge med passion for biler og uden alt for meget motorsportserfaring,” fortæller primus motor i projektet, Erik Morsing, PR-chef hos Opel Danmark.

I 1984 selv vinder af “Find a Driver” – en europæisk konkurrence udskrevet af Ford Motor Company.

Præmien var en halv sæson i Ford Sierra Cosworth i en national serie efterfulgt af deltagelse i Monte Carlo rally 1985. Det løb blev imidlertid aflyst og budgettet blev konverteret til et par sæsoner i DM-serien.

Så han kender gamet med at finde “Danmarks næste rallystjerne.”

Viser du dig frem, både i og uden for bilen, forstået på den måde, at du viser, at du kører bilen, og den ikke kører med, og kan begå dig foran et Tv-kamera og i en større forsamling, er du godt på vej!.

Vinderen af Danmarks Rallytalent 2016 gennemgår et uddannelsesforløb, der omfatter et kursus hos FDM i avanceret køreteknik og et rallykursus hos Dansk Automobil Sports Union samt de nødvendige klubløb, der giver løbstræning og kvalificerer til at få en rallylicens.

Første del af løbstræningen foregår i en Opel ADAM klargjort efter Micro Rally Cup- reglementet, hvor bilen er 100 procent som en standardudgave af Opel ADAM.

Men med hestekræfter nok til at give dig et kick, når underlaget er grus og svingene skarpe!

Sådan foregår det:

Du kan ansøge mellem mandag den 9. maj og søndag den 29. maj kl. 23.59.

I ansøgningen skal der svares på alle 15 spørgsmål, som Opel Danmark bruger til at udvælge en bruttoliste med relevante kandidater.

Spørgsmålene omfatter bla. kontaktinformation, personlige informationer og information om din erfaring med biler og motorsport samt din egen meget vigtige personlige motivation for at deltage – hvorfor du skal have muligheden for at blive Danmarks Rallytalent 2016?

Når ansøgningsfristen er lukket, ringer Opel Danmark deltagere på bruttolisten op og laver interviews via Skype.

For at finde frem til de endelige 10 inviterer Opel Danmark også kandidaterne til en snak på Rådhuspladsen i København.

Derefter udvælger de endelige 10 kandidater til testen på FDM Sjællandsringen den 12. Juni..

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

VIDEO: Se Thiims vilde flyvetur på Spa

Superstjerne under hammeren i Aarhus