De danske racerbaner er klar med et bud på en løbskalender for 2020.
Fem weekender skal der køres med de tre afdelinger fra den 26. september til 25. oktober. hvor Danmarks Grand Prix afvikles. Unægtelig et sammenpresset program.
Åbningsløbet på FDM Jyllandsringen den 20.-21. juni forventes at blive kørt uden tilskuere, men sendt på Kanal 6. De resterende fire løb vil, som det udtrykkes af TRC-organisationen, blive afviklet med tilskuere i en eller anden form.
Hvilken form bestemmer statsminister Mette Frederiksen, men TCR-bossen, Martin Jensen, har overfor Vildmedbiler.dk udtrykt, at kun et løb bliver uden tilskuere.
Copenhagen Historic Grand Prix i starten af august, der skulle have været det helt store TCR-show, er ikke på kalenderen, så Grand Prix Danmark den 23.-25. oktober bliver årets største begivenhed og finalen i TCR og andre klasser.
FDM Jyllandsringen bliver også rammen om en dobbeltafdeling den 5.-6. september i TCR og DS3 Cup. Her arbejder TCR-promotor, Martin Jensen, på at få flere udenlandske klasser på programmet.
Ring Djursland og Padborg Park lægger asfalt til løb i september og oktober, hvor der som i sæsonfinalen på FDM Jyllandsringen den 23.-25. oktober køres såkaldte Super-weekender, hvor også Super GT kører en afdeling af mesterskabet.
Foreløbig 2020-kalender:
Mediedage og officielle TCR Denmark testdage – FDM Jyllandsringen – 9.-10. juni
Løbsweekender:
Juniløbet/Åbningsløbet – FDM Jyllandsringen – 20.-21. juni
Septemberløb (Dobbelt afdeling) – FDM Jyllandsringen – 5.-6. september
Ring Djursland , Super Weekend – 26.-27. september
Padborg Park , Super Weekend – 10.-11. oktober
FDM Jyllandsringen, Grand Prix Danmark – 23.-25. oktober
GIPHY App Key not set. Please check settings