in

Talenterne sprudler i DTC

Danish Thundersport Championship, DTC, sluttede med et ordentligt brag på FDM Jyllandsringen.

11.000 tilskuere og tusinder af Tv-seere så med, da de danske racerstjerner sagde farvel og tak for i år med et forrygende race.

For den seksdobbelte DTC-mester, Casper Elgaard, var det farvel og tak efter en stor karriere, og for den nybagte mester, Kasper H. Jensen, var det begyndelse til noget større.

Det ved hans teamchef i Team Flexlease.nu, den tidligere Le Mans-vinder, John Nielsen, og med det netværk han har, er han mere end nogen anden manden, der kan bane vejen til den store scene for Kasper H. Jensen.

Den unge Hinnerup-kører har vist sublim kørsel over hele sæsonen. Når asfalten var tør, og når regnen silede ned.

Helt tiden har han holdt fokus på det, det handlede om, at bøje arm med de andre stjernekørere og supertalenter.

Kasper H. Jensen er den bedste af de nye kørere lige nu.

Men flere andre har også vist deres store potentiale i år.

Det er Michael Markussen, der sluttede to’er i mesterskabet, Frederik Schandorff, Mikkel C. Johansen og den tidligere franske Formel 4-mester, Lasse Sørensen.

Finalen var blot Lasses tredje løb, men alligevel formåede han at køre sig helt frem i rampelyset med en sejr i weekendens andet DTC-løb på den midtjyske racerbane.

Godt at teamchefen for Massive Motorsport, Casper Elgaard, fik ham lokket ind i DTC-folden.

“Jeg er virkelig imponeret af Lasse Sørensen,” siger Elgaard. “Han har overblik, en god psyke og ikke mindst evne til at køre konstante tider.”

Lige som Kasper H. Jensen er Frederik Schandorff en kører med et stort potentiale. Og så har de begge Tv-tække, så det batter. De charmerer sig lige ind i folks hjerter, når de optræder på skærmen.

Mikkel C. Johansen har haft en del uheld i denne sæson, men i de sidste løb har han været flyvende.

Martin V. Jensen er også en kører, der er værd at holde øje med.

Michelle Gatting leverede med en sjette-, første- og andenplads ved Copenhagen Historic Grand Prix en historisk præstation.

Hun blev den første kvindelige DTC-vinder nogensinde.

Det har dog ikke være ren optur for Michelle Gatting. Hun har fået en del skrammer undervejs med eller uden konkurrenternes hjælp.

Men med den erfaring, hun har fået i år, er hun en kører, der kan komme til at præge DTC i de kommende år.

Hvad vi eller ved om næste år er, at Jan Magnussen fortsætter i en ny Camaro, stod udstillet ved DM-finalen, at farverige Ronnie Bremer stiller til start i en Mercedes silhuette og at Lars Mogensen ligesom Casper Elgaard træder om bag skrivebordet.

“I stedet for at køre selv, håber jeg at fortsætte med nye kører bag rattet i bilerne,” siger Lars Mogensen til vildmbiler.dk.

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

One Comment

Weekendens motorsport update!

Ny Nissan GT-R for legesyge drenge