in ,

Sikkerhedssystemer giver falsk tryghed

En test af 14 biler, foretaget af FDM, viser, at der er fejl ved sikkerheds- og assistentsystemer på de fleste af bilerne.. 

Systemerne advarer nemlig ikke føreren godt nok i tilfælde af fejl, og det gør, at bilisterne kører rundt med falsk sikkerhed. 

I testen blev bilernes sikkerhedssystemer blændet for at se, hvordan de reagerede i tilfælde af en defekt. Konklusionen var nedslående. I langt de fleste tilfælde gav bilerne ingen eller først meget sent en fejlmelding.
 
”Det er naturligvis bekymrende. De nye assistentsystemer er afgørende for sikkerheden for både bløde og hårde trafikanter. Derfor er det ikke godt nok, at man som bilist ikke advares, hvis systemerne ikke virker. Det er helt afgørende, at man kan stole på dem,” siger leder af FDMs tekniske rådgivning, Lone Otto.
 

Selvom systemerne de senere år er blevet stadig bedre, viser FDMs undersøgelse, at bilproducenterne i instruktionsbøgerne tager en lang række uforståelige forbehold for, hvornår et system som bilens nødbremse ikke virker.  

Det kan eksempelvis være på våd vej, hvis bilen foran er snavset, fodgængeren er dårligt gående, eller køretøjet foran kører uregelmæssigt.   
 
På trods af at assistentsystemerne i princippet virker ens, er der stor forskel på dem, ligesom de hedder noget forskelligt fra bilmærke til bilmærke. Heller ikke fejlmeldinger er ens. Det arbejder FDM sammen med de europæiske bilklubber for at få ændret.
 
FDM anbefaler dog stadig, at man køber en bil med de nye sikkerheds- og assistentsystemer, da de overordnet set giver en bedre trafiksikkerhed.
 
FDM gennemførte sin undersøgelse over flere uger i efteråret 2019. Her blev de 14 biler dels testet på FDM Sjællandsringen dels på en 18 km lang rute med både by-, landevejs- og motorvejskørsel.
 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Alle Mercedes skal på strøm

Ford også klar med kæmpe SUV