in ,

Opel sætter strøm til Grandland X

2020 Opel Grandland X Hybrid

Plug-in hybriderne er blevet et stort hit. Efterspørgslen på de halvelektriske biler er i år steget med 306 pct. I forhold til samme periode sidste år, og det slutter ikke med det, for bilfabrikkerne står nærmest i kø for at præsentere opladninsgshybrider. 

Senest er det Opel, der er kommet på banen med den velkørende SUV, Grandland X Hybrid , som fås i to varianter med enten firehjulstræk eller forhjulstræk og henholdsvis 300 hk eller 225 hk.  

Til priser fra 299.990 for en 225 hk Elegance. 

Grandland X Plug-in hybrid er et led i Opels ”Opel goes electric” strategi, der sætter strøm til alle bilproducentens produkter inden udgangen af 2024. 

Den forhjulstrukne Grandland X Hybrid har to motorer placeret på forakslen. En 180 hestes 1,6 liters benzinmotor med turbo og en elmotor med 110 hestekræfter.  

Sammen har de en systemydelse på 225 hestekræfter og 360 Nm moment. 0-100 km/t klares på 8,9 sekunder og topfarten er opgivet til 225 km/t.  

Den har en rækkevidde på ren el på op til 62 kilometer og kører 71,4 km/l, målt efter den gældende WLTP standard. 

Batteriet er på 13,2 kWh og kan være fuldt opladet på under to timer (7,4 kW). 

Opel i Danmark har gjort det nemt og overskueligt for kunderne og således fås Grandland X Hybrid 225 hk kun i to veludstyrede varianter, Elegance og Ultimate. Elegance har bl.a. klassiske Opel-dyder som fx de ergonomiske AGR-sæder og avancerede adaptive LED-vision forlygter som standard.  

Derudover har Elegance også en 8” touch skærm, automatisk to-zonet klimaanlæg, 18” alufælge og sort tagfarve. 

Opel Grandland X Hybrid4, er udstyret med tre motorer. En turbodrevet 1,6 liters benzinmotor med 200 heste og en 109 hestes elmotor på forakslen og en tilsvarende 109 hestes elmotor på bagakslen. 

Bilens samlede systemydelse lyder på 300 hestekræfter og hele 520 Nm moment. 0-100 km /t klares på 5,9 sekunder og gør den hurtigere i denne disciplin end den tidligere Insignia OPC. 

Batteriet er på 13,3 kWh og kan være fuldt opladet på under to timer ved brug af en 7,4 kW ladeboks. Rækkevidden på op til 63 km (WLTP) sikrer, at hovedparten af de danske pendlere uden problemer vil kunne nå til arbejde på en enkelt opladning. 

Grandland X Hybrid4 tilbydes kun i én variant, Ultimate, men kan leveres med den mindre 225 hestes systemydelse. 

Ud over Elegance-niveau, får man i Ultimate bl.a. også 19” alufælge, adaptiv fartpilot, 3D navigation, bakkamera og el-bagklap.  

Grandland X Hybrid4 med 300 hestekræfter koster 399.990 kr. 

 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Jimny får nyt liv som varevogn

Ny Toyota Yaris først på toppen